§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om produktion og salg af planter til plantning.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1. Planter : levende planter og plantedele, dog ikke frø. 2. Planter til plantning : planter, der ved salg a. allerede er plantet og skal forblive plantet, eller b. har været plantet og skal genplantes, eller c. ikke har været plantet, men skal plantes.
Stk. 3. Bestemmelserne om salg gælder også for udbud til salg samt fordeling, levering eller anden form for overdragelse. Kontrolmyndighed
§ 2.§-link ↗
Kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse udøves af statens plantetilsyn, Gersonsvej 13, 2900 Hellerup, i det følgende kaldt tilsynet.
Stk. 2. Tilsynet fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bekendtgørelsen. Reglerne skal godkendes af landbrugsministeren. Registrering af virksomheder
§ 3.§-link ↗
En virksomhed med sæde her i landet, der agter at producere planter med henblik på salg, skal registreres under tilsynet forud for produktionens påbegyndelse.
Stk. 2. En plantehandel skal registreres under tilsynet, såfremt den opretholder en plantebestand gennem hele vækstsæsonen eller indslår planter i vækstmedium.
Stk. 3. Tilsynet har adgang til registrerede virksomheder og er berettiget til at foretage eftersyn af rum og anlæg, der benyttes til opbevaring og behandling af planter og til vederlagsfrit at udtage prøver til undersøgelse. Det påhviler virksomheden at give tilsynet enhver oplysning om de af kontrollen omfattede planter og at yde tilsynet den bistand, der er nødvendig til kontrollens gennemførelse.
Stk. 4. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over beholdninger og køb og salg af planter. Rigtigheden af oplysninger kan forlanges bekræftet af statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 5. Såfremt en registreret virksomhed eller plantehandel skifter ejer eller ophører med produktion og salg af planter, skal tilsynet underrettes skriftligt herom. Avlskontrol
§ 4.§-link ↗
Tilsynet besigtiger de registrerede virksomheder i planternes vækstperiode til kontrol med, at betingelserne for godkendelse af planterne er opfyldt. Godkendelse
§ 5.§-link ↗
Efter afslutning af avlskontrollen underretter tilsynet skriftligt virksomheden om resultatet af avlskontrollen, og såfremt betingelserne herfor er opfyldt, godkendes planterne efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Planter kan godkendes i klasse AA, såfremt
§ 6.§-link ↗
Planter, der kasseres, kan stilles i fortsat avlskontrol, såfremt tilsynet skønner, at planterne efter gennemførelse af egnede foranstaltninger vil kunne godkendes ved fornyet besigtigelse.
Stk. 2. Kasserede planter, der ikke opfylder betingelsen i stk. 1, skal straks tilintetgøres efter tilsynets anvisning. Salg
§ 7.§-link ↗
Ved salg skal planter opfylde de bestemmelser om frihed for planteskadegørere, som er fastsat i bilag 1 for godkendelse af planter i klasse A, samt de bestemmelser, som er fastsat om mærkning og pakning. Partikontrol
§ 8.§-link ↗
Tilsynet er berettiget til at undersøge og udtage prøver af alle planter, der sælges, til kontrol med, at de opfylder bestemmelserne i § 7.
Stk. 2. Tilsynet underretter skriftligt ihændehaveren af planterne om resultatet af partikontrollen. Såfremt planterne kasseres, skal de straks tilintetgøres efter tilsynets anvisning. Indførte planter
§ 9.§-link ↗
Indførte planter må kun sælges, såfremt de opfylder bestemmelserne i § 7. Dispensationer
§ 10.§-link ↗
Såfremt det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen af planter, kan landbrugsministeren tillade, at der midlertidigt sælges planter, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan i øvrigt dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, når særlige forhold taler derfor. Tilsynet kan bemyndiges til at meddele sådanne dispensationer på landbrugsministerens vegne. Klage
§ 11.§-link ↗
Tilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til landbrugsministeren inden en uge efter, at meddelelsen om afgørelsen er modtaget. Straf
§ 12.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen straffes med bøde efter lov nr. 534 af 13. december 1972 om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter. Ikrafttræden
§ 13.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1985.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 149 af 24. april 1980 om kontrol med planter til videredyrkning inden for gartneri- og planteskoleområdet.