§ 1.§-link ↗
Statens Luftfartsvæsen udfærdiger bestemmelser for flyvepladser og for luftfartsradioanlæg på jorden.
Stk. 2. Bestemmelserne udfærdiges som Bestemmelser for Civil Luftfart (BL).
§ 2.§-link ↗
Bestemmelser for flyvepladser skal udfærdiges i overensstemmelse med kravene i Annex 14 til Konventionen om international civil luftfart (Chicago-konventionen). Bestemmelser, der er mindre vidtgående end kravene (standards) i Annex 14, skal godkendes af ministeriet for offentlige arbejder.
§ 3.§-link ↗
Bestemmelser for luftfartsradioanlæg på jorden skal udfærdiges i overensstemmelse med Annex 10, Volume I, til Chicago-konventionen. Bestemmelser, der er mindre vidtgående end kravene (standards) i Annex 10, Volume I, skal godkendes af ministeriet for offentlige arbejder.
§ 4.§-link ↗
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 5.§-link ↗
Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 6.§-link ↗
Afgørelser efter de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse, kan påklages til ministeriet for offentlige arbejder.
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1985.
Stk. 2. Samtidig ophæves ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 493 af 18. september 1975 om ændring af bekendtgørelse om reglement for tankning af luftfartøjer m.v.
Stk. 3. BL 3-6 Tankning af luftfartøjer, 2. udgave af 15. juli 1978 forbliver i kraft, indtil Statens Luftfartsvæsen bestemmer andet.