§ 1.§-link ↗
Statsunderstøttede handelsskoler kan efter forudgående godkendelse fra undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne afholde kursus til handelsmedhjælpereksamen med dagundervisning, hvor butikslærlinge, kontorlærlinge og engroshandelslærlinge kan modtage undervisning, der er tilpasset til oplæringen i faget, jfr. § 17 i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold.
§ 2.§-link ↗
Lærlinge, der oplæres inden for butiksfaget, optages på butiksskolen. Lærlinge, der oplæres inden for kontorfaget og inden for engroshandelsfaget, optages på kontorskolen.
§ 3.§-link ↗
Personer, der har opfyldt deres undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i lære, vil kunne optages på indledningskursus og semesterkursus.
§ 4.§-link ↗
Skolerne fastsætter tidspunktet for elevernes optagelse på kurserne.
Stk. 2. Indledningskursus placeres så tidligt som muligt i læretiden.
Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges således, at lærlingen kan gennemføre kursus til handelsmedhjælpereksamen inden for læretiden.
Stk. 4. Den daglige undervisningstid slutter senest kl. 18.
§ 5.§-link ↗
Skolerne skal føre kontrol med, at lærlingene møder til undervisningen. Hvis lærlingen forsømmer undervisningen, skal skolen give læremesteren skriftlig besked.
§ 6.§-link ↗
Skolernes undervisningsplaner skal affattes og indsendes til direktoratet for erhvervsuddannelserne efter nærmere retningslinjer, som direktoratet fastsætter.
§ 7.§-link ↗
Kursus omfatter et indledningskursus, der varer 10 uger (incl. prøver), et semesterkursus, der varer 20 uger (incl. prøver) samt branche-/retningskurser, som er identiske med den 2. dels skoleundervisning, der for den pågældende branche/retning er fastsat for efg-elever.
Stk. 2. Hvor geografiske forhold eller antallet af tilmeldte lærlinge taler herfor, kan undervisningen tilrettelægges efter undervisningsplaner, der afviger fra de timeplaner, der er angivet i §§ 8 og 9. Det er en forudsætning, at undervisningens faglige mål og indhold fastholdes.
Stk. 3. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan som led i forsøgsarbejde efter indstilling fra erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet godkende afvigelser fra bestemmelserne om undervisningens tilrettelæggelse og omfang. Det er en forudsætning, at undervisningens faglige mål og indhold fastholdes, og at lærlingenes muligheder for fortsat uddannelse eller rettigheder i andre henseender ikke forringes.
Stk. 4. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter nærmere bestemmelser herom.
§ 8.§-link ↗
På indledningskursus og semesterkursus læses der på butiksskolen normalt efter følgende ugentlige timeplan: -------------------------------------------------------------------- Ind Seme- led- ster Timer nings- kursus i alt kursus 20 uger 10 uger -------------------------------------------------------------------- 1. fremmedsprog........ 60 40 100 2. fremmedsprog....... 60 60 Datalære.............. 40 40 Regning og regnskab.............. 60 80 140 Butiksfag............. 80 60 140 ------------------------------------------------------------------- I alt................. 240 240 480 -------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Herudover skal lærlingen deltage i undervisningen i branche-/retningsfag, jfr. § 7, stk. 1.
Stk. 3. For lærlinge, hvis forkundskaber gør det overvejende sandsynligt, at undervisningen i to fremmede sprog ikke kan gennemføres med tilfredsstillende resultat, kan skolen tilrettelægge undervisningen uden 2. fremmedsprog. De herved indvundne timer anvendes til yderligere undervisning i undervisningsfaget »butiksfag«.
§ 9.§-link ↗
På indledningskursus og semesterkursus læses der på kontorskolen normalt efter følgende ugentlige timeplan: ------------------------------------------------------------------- Ind- Seme- led- ster- Timer nings- kursus i alt kursus 20 uger 10 uger ------------------------------------------------------------------- 1. fremmedsprog....... 60 40 100 2. fremmedsprog....... 60 60 Maskinskriv- ning, edb og kommunikation......... 80 100 180 Datalære.............. 40 40 80 Regning og regnskab.............. 60 80 140 -------------------------------------------------------------------- I alt................. 240 320 560 --------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Herudover skal lærlingen deltage i undervisningen i branche-/retningsfag, jfr. § 7, stk. 1.
§ 10.§-link ↗
Undervisningen og eksamenskravene i fremmedsprog tilrettelægges både på butiksskolen og på kontorskolen efter de forkundskaber, eleverne møder med.
Stk. 2. I undervisningsfagene 1. fremmedsprog, 2. fremmedsprog og regning/regnskab skal samlæsning mellem butiksskolen og kontorskolen så vidt muligt finde sted. Samlæsning mellem butiksskolen og kontorskolen i undervisningsfaget »datalære« kan finde sted på indledningskursus.
Stk. 3. På butiksskolen og kontorskolen omfatter fremmedsprogsundervisningen normalt engelsk, tysk, fransk eller spansk.
Stk. 4. For lærlinge på skoler, hvor det ikke er muligt at gennemføre undervisningen i visse branche-/retningsfag, kan undervisningen efter direktoratets godkendelse i stedet gives på en anden skole eller på kostskolekursus.
Stk. 5. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter samråd med erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet og efter forhandling med de faglige udvalg godkende, at undervisningen på kursus til handelsmedhjælpereksamen tilrettelægges efter undervisningsplaner, der afviger fra dem, der er fastsat i §§ 8 og 9.
§ 11.§-link ↗
Undervisningen i de enkelte undervisningsfag på indledningskursus og semesterkursus og eksamen skal være i overensstemmelse med de formål, der er anført i § 12.
Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra vedkommende faglige udvalg og efter samråd med erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet fastsætter direktoratet nærmere bestemmelser om undervisningen i de enkelte undervisningsfag.
Stk. 3. På branche-/retningskurserne skal undervisningen og eventuelle prøver være i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i læreplanerne.
§ 12.§-link ↗
Formålet med undervisningen i de enkelte undervisningsfag er anført i det følgende. For hvert undervisningsfag er det tillige angivet, om der afholdes skriftlig og/eller mundtlig eller praktisk prøve. Mundtlig og praktisk prøve kan erstattes med en standpunktskarakter, jfr. § 18. Fælles for butiks- og kontorskolen
§ 13.§-link ↗
Handelsmedhjælpereksamen afholdes normalt to gange årligt.
Stk. 2. Tilmelding til handelsmedhjælpereksamen sker efter bestemmelser, der fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.
§ 14.§-link ↗
Tidspunkterne for afholdelse af de skriftlige prøver fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.
Stk. 2. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter ligeledes datoerne for de mundtlige og/eller praktiske prøver, medens skolen fastsætter klokkeslettene.
§ 15.§-link ↗
Med hensyn til eksamensordningen, karakterskala og kravene for at bestå henvises til bestemmelserne herom, jfr. bekendtgørelse om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer og bekendtgørelse om karaktergivning ved handelsskolerne.
§ 16.§-link ↗
Opgaverne til de skriftlige og praktiske prøver udarbejdes af handelsskolernes eksamenskommission, jfr. § 13 i bekendtgørelse om højere handelseksamen.
§ 17.§-link ↗
Censorer ved de mundtlige, skriftlige og praktiske prøver beskikkes af direktoratet for erhvervsuddannelserne eller tilkaldes af skolen.
Stk. 2. Censorer, som skolen har tilkaldt, skal godkendes af direktoratet.
§ 18.§-link ↗
5 uger før de skriftlige prøver begynder, giver faglæreren i hvert af de undervisningsfag, hvor der kan holdes mundtlig og/eller praktisk prøve, en standpunktskarakter. Standpunktskarakteren skal være et udtryk for elevens slutadfærd i forhold til undervisningens mål. For 1. fremmedsprogs vedkommende skal standpunktskarakteren kun omfatte den mundtlige del af undervisningsfaget.
Stk. 2. 4 uger før de skriftlige prøver begynder, meddeler direktoratet for erhvervsuddannelserne den enkelte skole, i hvilket eller hvilke undervisningsfag den enkelte klasse skal have mundtlig og/eller praktisk prøve.
Stk. 3. Det skal tilstræbes, at der afholdes mundtlig og/eller praktisk prøve i samme omfang i alle undervisningsfag.
Stk. 4. I undervisningsfag, hvor der herefter ikke holdes mundtlig og/eller praktisk prøve, gælder standpunktskarakteren i enhver henseende som eksamenskarakter.
§ 19.§-link ↗
Eksamenskaraktererne fremkommer på følgende måde: Censor og faglæreren giver hver en karakter. Gennemsnittet af disse to særkarakterer angiver eksamenskarakteren. Hvis gennemsnittet ikke svarer til et af tallene i den fastsatte karakterskala, forhøjes til det nærmeste højere tal i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter. Har censor givet den laveste karakter, bliver eksamenskarakteren det nærmeste lavere tal i skalaen.
§ 20.§-link ↗
Ved afgørelsen af, om en eksaminand har bestået handelsmedhjælpereksamen, medregnes eksamensresultaterne fra alle de undervisningsfag, der indgår i indledningskursus og semesterkursus. I de undervisningsfag, hvor der afholdes skriftlig, mundtlig og/eller praktisk prøve, udregnes eksamenskarakteren som et gennemsnit af karaktererne for disse prøver. Kun den således beregnede gennemsnitskarakter medregnes.
§ 21.§-link ↗
Efter hvert gennemgået branche-/ retningskursus afgiver faglæreren en standpunktskarakter, der skal være et udtryk for lærlingens slutadfærd i forhold til undervisningens mål.
Stk. 2. Skolen holder løbende lærlingen og læremesteren orienteret om de standpunktskarakterer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Standpunktskarakteren for hvert enkelt branche-/retningskursus opføres på eksamensbeviset, men tæller ikke med ved afgørelsen af, om handelsmedhjælpereksamen er bestået.
Stk. 4. I forbindelse med det specifikt retningsfaglige kursus, der ligger sidst i lærlingens uddannelsesforløb, kan der - efter udtrækning, foretaget af direktoratet for erhvervsuddannelserne - gennemføres en særlig bedømmelse, hvori skole- og handelssagkyndige personer medvirker ved fastsættelse af standpunktskarakteren.
Stk. 5. De nærmere retningslinjer for den særlige bedømmelse fastsættes af direktoratet efter indstilling fra erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet.
§ 22.§-link ↗
Eksamensbeviser affattes i en form, der er godkendt af direktoratet for erhvervsuddannelserne og udstedes og underskrives af skolens leder.
§ 23.§-link ↗
Elever, der er indstillet til eksamen i de ordinære eksamensterminer, og som godtgør, at de ved sygdom eller af anden gyldig grund er blevet forhindret i at møde til eller i at fuldføre eksamen, kan af skolen få tilladelse til at aflægge en særlig prøve i det eller de undervisningsfag, som eleven ikke har gennemført ved den ordinære eksamen.
§ 24.§-link ↗
Privatister kan indstille sig til handelsmedhjælpereksamen efter bestemmelser, som direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter.
§ 25.§-link ↗
Skolen kan fritage eleven for at deltage i undervisningen og aflægge prøve i et eller flere af de undervisningsfag, der er nævnt i §§ 8 og 9. Fritagelsen er betinget af, at eleven inden for de sidste 5 år før begyndelsen på kursus til handelsmedhjælpereksamen har bestået handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøve eller dermed ligestillet prøve i undervisningsfag, der i omfang og indhold mindst svarer til undervisningsfag på kursus til handelsmedhjælpereksamen. Eksamensbeviset påføres en bemærkning om fritagelsen.
Stk. 2. Fritagelsen for at deltage i undervisningen og/eller prøve i et eller flere undervisningsfag kan af direktoratet for erhvervsuddannelserne gives til elever, der godtgør, at de på grund af legemlige svagheder er ude af stand til at deltage i vedkommende undervisning og/eller prøve, og til elever, der har modtaget den grundlæggende skoleundervisning i udlandet. Eksamensbeviset skal påføres en bemærkning om fritagelsen.
§ 26.§-link ↗
Elever, der ikke skønnes at kunne følge undervisningen i det efterfølgende semester, kan af skolen efter indstilling fra lærerkollegiet tilbageholdes fra oprykning. Skolen skal orientere eleven om grundlaget for afgørelsen.
§ 27.§-link ↗
Bekendtgørelsen har virkning fra den 15. januar 1985.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 548 af 16. oktober 1973 om handelsmedhjælpereksamen ophæves.
Stk. 3. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte eventuelle overgangsordninger. Undervisningsministeriet, den 14. januar 1985 Bertel Haarder /Ida Dybdal