Bekendtgørelse nr. 572 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af konfiskation i politisager

Bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af konfiskation i politisager

Dokumentdato: 30. nov. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der kan vedtages udenretlig konfiskation af følgende genstande: 1. Udstyr til motorkøretøjer, der er ulovligt i henhold til færdselsloven eller bestemmelser udfærdiget i medfør af denne lov. 2. Våben, ammunition, sprængstoffer og fyrværkeri, som sigtede ikke lovligt er i besiddelse af. 3. Genstande, der er ulovlige i henhold til brandlovgivningen. 4. Euforiserende stoffer, som sigtede ikke lovlig er i besiddelse af, samt genstande, der er benyttet eller bestemt til at benyttes ved indtagelse eller fordeling af sådanne stoffer. 5. Udbytte, der er indvundet ved overtrædelse af jagt- eller fiskerilovgivningen samt redskaber, herunder våben, som er anvendt til ulovlig jagt eller fiskeri. 6. Radioanlæg, der er benyttet i strid med loven om radiokommunikation. 7. Ulovligt indførte lægemidler. 8. Plakater og skrifter, der opsættes, ombæres eller uddeles i strid med politivedtægten og genstande, der benyttes i forbindelse hermed. 9. Genstande, der benyttes i forbindelse med overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om forbud mod påmaling af husmure m.v.

§ 2.§-link ↗

Udenretlig konfiskation kan endvidere vedtages med hensyn til pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgøtelse nr. 562 af 13. november 1984 om udenretlig vedtagelse af konfiskation i politisager ophæves samtidig.