Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af gifte og sundhedsfarlige stoffer til specielt angivne formål I bekendtgørelse nr. 349 af 16. juni 1977 om anvendelsen af gifte og sundhedsfarlige stoffer til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 106 af 21. marts 1980 og senest ved bekendtgørelse nr. 442 af 6. september 1983 og under henvisning til Rådets direktiv af 16. maj 1983 om fjerde ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater, foretages følgende ændringer: § 1 1. Indledningen til bekendtgørelsen affattes således: »I medfør af §§ 30 og 61 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter fastsættes følgende:» 2. § 14 a affattes således: »Flammehæmmere i tekstiler § 14 a. Imprægneringsstofferne tris (2,3-dibrompropyl) phosphat (TRIS), tris (1-aziridinyl) phosphinoxid (TEPA) og polybromerede biphenyler (PBB) må ikke anvendes i tekstilvarer, der er bestemt til at komme i berøring med huden, f.eks. beklædningsgenstande og linned.« 3. Efter § 15 a indsættes: »Spøg- og skæmtgenstande § 15 b. I spøg- og skæmtgenstande eller genstande, der anvendes som sådanne, såsom nysepulver og stinkbomber, må følgende stoffer ikke anvendes: 1) Pulver fremstillet af barken af planten kvillaja (Quillaja saponaria) og saponinholdige forbindelser fremstillet heraf 2) Pulver frematillet af nyserod-planter (Helleborus viridis, Helleborus niger, Veratrum album og Veratrum nigrum) 3) Benzidin og afledte forbindelser heraf 4) o-Nitrobenzaldehyd 5) Træstøv 6) Ammoniumsulfid 7) Ammoniumhydrogensulfid 8) Ammoniumpolysulfid 9) Flygtige estere af bromacetat (methyl-, ethyl-, propyl- og butylbromacetat).« 4. § 18 affattes således: »Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2-15 b straffes med bøde eller hæfte. Stk. 2. For overtrædelser der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber e.l., kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Miljøministeriet, den 26. november 1984. Christian Christensen /Erik Lindegaard