§ 1.§-link ↗
Kvæg tilført et eksportmarked eller en samlestald på dage, hvor der samles slagtekvæg må kun fjernes direkte til eksport, til et eksportautoriseret slagteri eller direkte til slagtning på et offentligt eller privat slagtehus her i landet.
Stk. 2. Kvæg til slagtning her i landet skal ledsages af en af veterinærdirektoratet godkendt passerseddel. Passersedlen udstedes af en dyrlæge.
§ 2.§-link ↗
Det påhviler ledelsen af et eksportmarked eller en samlestald i samarbejde med den tilsynsførende dyrlæge at påse, at fjernelse af dyr sker i overensstemmelse med § 1.
§ 3.§-link ↗
Udgifterne i forbindelse med udstedelsen af den i § 1, stk. 2 nævnte passerseddel er det offentlige uvedkommende.
§ 4.§-link ↗
Efter § 18 i lov nr. 156 af 14. april 1920 straffes overtrædelse af § 1 med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. april 1984.