Bekendtgørelse nr. 142 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forek ommer

Bekendtgørelse om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forek ommer

Dokumentdato: 2. apr. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 2.§-link ↗

Til salg som levnedsmiddel eller til anvendelse ved fremstilling af levnedsmidler må følgende varer kun indføres her til landet med tilladelse fra kommunalbestyrelsen: 1) jordnødder i eller uden skal, (ex pos. 12.01)* 2) rå jordnøddeolie, (ex pos. 15.07)* 3) sukrede jordnødder, (ex pos. 17.04)* 4) saltede eller ristede jordnødder og (ex pos. 20.06)* 5) jordnøddesmør (ex pos. 21.07)*

§ 3.§-link ↗

På skriftlig begæring indeholdende nedennævnte oplysninger meddeler kommunalbestyrelsen indførselstilladelse til importøren i form af en passerseddel, der angiver importørens virksomhedsnummer, navn og adresse, varens art, mængde og oprindelsesland, stedet hvor varen opbevares, indtil afgørelse om frigivelse træffes, jfr. § 4, og den forventede dato for modtagelsen på opbevaringsstedet.

Stk. 2. Ved fortolding af de i § 2 nævnte varer skal fortoldningsbegæringen for hver enkelt forsendelse ledsages af den i stk. 1 nævnte passerseddel, som påtegnes af toldvæsenet.

Stk. 3. Senest 3 dage efter toldvæsenets påtegning tilbagesender importøren passersedlen til kommunalbestyrelsen. Ikke udnyttede passersedler skal straks efter gyldighedsperiodens udløb tilbagesendes til kommunalbestyrelsen.

§ 4.§-link ↗

Den enkelte forsendelse af de i § 2 nævnte varer skal opbevares samlet og må ikke fjernes fra opbevaringsstedet, jfr. § 3, stk. 1, eller undergives behandling, forinden kommunalbestyrelsen har truffet beslutning vedrørende varepartiets frigivelse, jfr. stk. 2.

Stk. 2. Varepartiet frigives til anvendelse som levnedsmiddel, hvis det ved analyseattest godtgøres, at partiet ikke indeholder aflatoksin i påviselig mængde. Frigivelse kan dog altid ske til fremstilling af raffineret jordnøddeolie. I alle andre tilfælde nedlægger kommunalbestyrelsen forbud imod salg af varepartiet som levnedsmiddel.

§ 5.§-link ↗

Statens levnedsmiddelinstitut fastsætter regler og træffer bestemmelse om gennemførelsen af kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse. Det kan herunder fastsættes, i hvilket omfang prøveudtagning og analyse kan foretages af private laboratorier.

§ 6.§-link ↗

Varepartier, hvori aflatoksin forekommer i påviselig mængde, skal beslaglægges og tilintetgøres. Partiet kan dog frigives til salg i udlandet, såfremt det angives i handelsdokumenter m.v., at partiet er afvist her i landet på grund af indhold af aflatoksin.

§ 7.§-link ↗

Afgørelser, truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til statens levnedsmiddelinstitut efter reglerne i kapitel 10 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

§ 8.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsens bestemmelser straffes med bøde eller hæfte i henhold til § 63, stk. 2 og stk. 3, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 7 af 7. januar 1971 om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder og jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer.