Bekendtgørelse nr. 87 · 1984

Historisk

Bekendtgørelse om forsøgsuddannelse i musikterapi ved Ålborg Universitetscenter(* 1)

Bekendtgørelse om forsøgsuddannelse i musikterapi ved Ålborg Universitetscenter(* 1)

Dokumentdato: 12. mar. 1984Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsens struktur og formål

§ 1.§-link ↗

På Ålborg Universitetscenter oprettes som et forsøg en uddannelse i musikterapi.

Stk. 2. Uddannelsen varer 4 år. Den består af en basisuddannelse og en overbygningsuddannelse på 3 år.

Stk. 3. Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser ved Ålborg Universitetscenter. Om fælles bestemmelser henvises til de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder om evalueringen, i bekendtgørelse om uddannelser ved Ålborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen).

§ 2.§-link ↗

Overbygningsuddannelsen tilrettelægges som overbygning på den musisk-æstetiske basisuddannelse. Ved udformningen af overbygningsuddannelsen forudsættes det, at de studerende, inden de begynder på overbygningsuddannelsen, har bestået en optagelsesprøve, der afholdes af universitetscentret.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen i musikterapi har til formål på videnskabeligt og praktisk grundlag at give den studerende de nødvendige forudsætninger for at virke som musikterapeut samt at indgå i et behandlingsmæssigt og pædagogisk samarbejde, hvor det udgør helheden af terapeutisk indsats over for en klient eller en gruppe af klienter.

Kapitel 2 · Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 4.§-link ↗

I overbygningsuddannelsen skal den studerende opnå: - den nødvendige erfaring til at kunne beherske den musikterapeutiske arbejdssituation samt til at kunne redegøre for tilgrundliggende metoder og teknikker, - træning i musikterapeutiske færdigheder med vægt på improvisationsteknikker og analysemetoder i en sådan grad, at den studerende kan omsætte dem i det konkrete musikterapeutiske arbejde, - færdighed i at inddrage den erhvervede viden i udøvelsen og beskrivelsen af det musikterapeutiske arbejde samt i at anvende denne viden kritisk over for musikterapiens teoretiske problemstillinger.

§ 5.§-link ↗

I uddannelsens 3.-6. semester er der 4 projektenheder med tilknyttede projektenhedskurser. Emnerne for projektenhederne behandles integreret med musikvidenskabelige emneområder. Emnerne ligger inden for følgende områder:

§ 6.§-link ↗

I 7. semester gennemføres et praktikforløb, og praktikerfaringerne bearbejdes. Praktikken skal omfatte mindst to forskellige målgrupper. Praktikstederne skal være godkendt af centret.

Stk. 2. I praktikperioderne skal den studerende under vejledning fra centret tilrettelægge, udøve og evaluere musikterapeutiske behandlingsforløb.

Stk. 3. De nærmere bestemmelser om praktikken fastsættes ved studieordning.

§ 7.§-link ↗

I 8. semester udarbejder den studerende en større, selvstændig afhandling, en specialeafhandling. Specialet skal dokumentere den studerendes færdighed i at anvende fagets videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset emne. Emnet skal godkendes af centret. Ved godkendelsen lægges der vægt på, at der kan tilbydes den nødvendige vejledning.

Stk. 2. Specialet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 5 studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal kunne bedømmes for sig.

Kapitel 3 · Evaluering

§ 8.§-link ↗

Der foretages intern evaluering af projektenhederne, jfr. fællesbekendtgørelsens § 20.

§ 9.§-link ↗

I forbindelse med den interne evaluering i henhold til § 8 tages der stilling til, om de omfattede studieaktiviteter kan godkendes for den enkelte studerende. Dette afgøres af lærerne og for projektenhedernes vedkommende tillige af den lærer, der efter fællesbekendtgørelsens § 20, stk. 4, deltager i evalueringen uden at have vejledt eller undervist ved projektenheden.

Stk. 2. Der skal tages stilling til, om den studerendes studieenhedskurser kan godkendes som tilfredsstillende gennemført. Denne afgørelse træffes enten på grundlag af en selvstændig prøve ved kursets afslutning eller i form af lærerens attestation for, at kurset er tilfredsstillende gennemført. I studieordningen gives der nærmere regler om, hvordan afgørelsen træffes for de enkelte kurser. Det kan derved bestemmes, at afgørelsen træffes i forbindelse med projektenhedsevaluering, hvor kursets stof naturligt kan inddrages i drøftelsen af projektet.

Stk. 3. En studerende kan højst 3 gange deltage i hver af projektenhederne eller studieenhedskurserne. Centret kan tillade, at den studerende 2. eller 3. gang, vedkommende søger godkendelse, aflægger prøve i stedet for at deltage i projektenheden eller studieenhedskurset. 3. gang en studerende søger godkendelse, kan vedkommende forlange prøve afholdt med censor udefra.

Stk. 4. Centret kan tillade, at der søges godkendelse en 4. gang, hvis der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette. I så fald finder stk. 3, sidste punktum, tilsvarende anvendelse.

§ 10.§-link ↗

Deltagelse i eksamen efter 6. semester, jfr. § 11, er betinget af, at projektenhederne i 3.-5. semester er godkendt og studieenhedskurserne tilfredsstillende afviklet.

§ 11.§-link ↗

Eksamen består af følgende prøver:

§ 12.§-link ↗

I prøve 1 og 6 gives karakterer efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. I prøve 2-5 gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

§ 13.§-link ↗

På eksamensbeviset gives oplysning om gennemførte praktikforløb, herunder oplysning om praktiksteder.

§ 14.§-link ↗

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig kandidat i musikterapi.

§ 15.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for studerende, der er begyndt på overbygningsuddannelsen i musikterapi pr. 1. september 1983.