§ 1.§-link ↗
Når der for et medlem af en arbejdsløshedskasse efter de til enhver tid gældende regler herom skal foretages beregning af dagpengenes eller efterlønnens størrelse, skal arbejdsgiveren på begæring afgive oplysninger om den løn, der er indtjent i beregningsperioden, og om antal beskæftigede timer (arbejdsgivererklæring).
Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt kan opfyldes ved afgivelse af kopi af lønsedler eller lønkonto, medmindre arbejdsløshedskassen skønner, at disse ikke giver tilstrækkeligt sikkert grundlag for beregning af dagpengene eller efterlønnen.
§ 2.§-link ↗
Arbejdsgivererklæringen, lønsedler eller lønkonto skal afgives senest 3 hverdage efter, at der er fremsat begæring herom.
§ 3.§-link ↗
Arbejdsgivererklæringen skal afgives på en af arbejdsdirektøren udarbejdet blanket.
§ 4.§-link ↗
Til brug for administrationen af forsikringssystemet er en arbejdsgiver på begæring af en arbejdsløshedskasse, et arbejdsformidlingskontor eller arbejdsdirektøren pligtig til - udover de i kapitel 1. omhandlede lønoplysninger m.v. til brug for dagpengeberegningen - at afgive de i arbejdsløshedslovens § 91, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, nævnte oplysninger.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren kan i forbindelse med sin udøvelse af tilsynsvirksomheden, såfremt det måtte være nødvendigt, pålægge en arbejdsgiver at afgive oplysninger i videre omfang end efter stk. 1.
Stk. 3. Det skal af henvendelsen til arbejdsgiveren klart fremgå, for hvilke(n) periode(r) der ønskes oplysninger.
§ 5.§-link ↗
Arbejdsgiveroplysningerne efter § 4, stk. 1 og 2, skal afgives inden for en af arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingskontoret eller arbejdsdirektøren nærmere fastsat frist, der dog ikke kan være kortere end 10 hverdage.
§ 6.§-link ↗
Arbejdsgiverens oplysninger skal, med mindre andet er er angivet, afgives på det af arbejdsdirektøren udfærdigede blanketmateriale.
§ 7.§-link ↗
Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde forpligtelserne efter denne bekendtgørelse, kan han straffes med bøde, jfr. arbejdsløshedslovens § 101.
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
§ 9.§-link ↗
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 560 af 15. december 1980 er hermed bortfaldet.