§ 1.§-link ↗
De i bilag 1 nævnte varer af visse sælunger (grønlandssæl og klapmyds) må ikke indføres i erhvervsmæssigt øjemed.
§ 2.§-link ↗
Bestemmelsen i § 1 omfatter kun varer, som ikke stammer fra inuitbefolkningernes traditionelle sælfangst. Bestemmelsen omfatter således ikke varer fra Grønland.
Stk. 2. Fredningsstyrelsen udsteder eventuelt fornødne erklæringer om oprindelse og lignende samt kan i særlige tilfælde, hvor forbuddet i § 1 har åbenbart urimelige virkninger, gøre undtagelse fra § 1. Fredningsstyrelsens afgørelser er endelige.
§ 3.§-link ↗
Kontrollen med overholdelse af bestemmelsen i § 1, jfr. § 2, føres af toldvæsenet ved varens indførsel, f.eks. ved fortoldning eller oplæggelse hos private virksomheder i Københavns frihavn.
§ 4.§-link ↗
Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 2, med mindre højere straf er forskyldt i henhold til anden lovgivning.
Stk. 2. For overtrædelse, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 3.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1983 og gælder indtil 1. oktober 1985.
Stk. 2. Bekendtgørelsen tages op til revision, såfremt rådets direktiv (EØF) nr 83/ 129 af 28. marts 1983 om forbud mod indførsel af visse sælungeskind og varer heraf ophæves eller ændres inden 1. oktober 1985.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne.