Bekendtgørelse nr. 4 · 1982

Historisk

Bekendtgørelse om prøver for kloakmestre

Bekendtgørelse om prøver for kloakmestre

Dokumentdato: 7. jan. 1982Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende prøver godkendes som prøver for kloakmestre: A. Den i §§ 2-11 omhandlede kloakmesterprøve. B. Andre prøver og eksaminer I. Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskoles eksamen for civilingeniører med teknisk hygiejne som speciale, aflagt inden den 1. november 1976. II. Den af Københavns magistrat anordnede prøve for dem, der ønsker bemyndigelse som kloakmester, afholdt i årene 1932-1963. III. Teknologisk Instituts prøve for kloakmestre, afholdt i årene 1931-1963. IV. Jydsk Teknologisk Instituts kloakmesterprøve, afholdt i årene 1944-1963. V. Odense Tekniske Skoles kloakmesterprøve, afholdt i årene 1947-1963. VI. De af ministeriet for offentlige arbejder i bekendtgørelse af 14. maj 1964, bekendtgørelse af 26. november 1968 og bekendtgørelse af 5. november 1976 anordnede prøver, afholdt i årene 1964-1981. Den af ministeriet for offentlige arbejder anordnede prøve

§ 2.§-link ↗

Prøven afholdes under kontrol af den af ministeriet for offentlige arbejder i henhold til § 14 i fornævnte lov nedsatte eksamenskommission af de skoler eller institutioner, som af eksamenskommissionen har fået tilladelse dertil. Andragender om tilladelse til prøvens afholdelse indsendes til eksamenskommissionen. Tilladelsen gives indtil videre og kan tilbagekaldes.

Stk. 2. De af eksamenskommissionen i henhold til stk. 1 trufne beslutninger kan indankes for ministeren for offentlige arbejder.

§ 3.§-link ↗

Pensum til prøven fastsættes af eksamenskommissionen på grundlag af bestemmelser i lovgivningen og foreliggende regulativer og forskrifter.

§ 4.§-link ↗

Adgang til prøven skal af de godkendte skoler og institutioner gives til:

§ 5.§-link ↗

Tidspunktet for prøvens afholdelse fastsættes af eksamenskommissionen, der ligeledes stiller opgaverne og spørgsmålene til prøven.

Stk. 2. Prøven omfatter: A. Skriftlig prøve. B. Praktisk prøve. ad A. Denne prøve omfatter: 1) en skriftlig del I, hvorunder eksaminanden til brug ved løsning af opgaverne kan medbringe regulativer, bøger, kataloger m.v., 2) en skriftlig del II, der skal løses uden anvendelse af bøger eller andre hjælpemidler. ad B. Den praktiske prøve kan bl. a. omfatte lægning af rør samt udførelse af brønde, samlinger og overgange m.v. med godkendte materialer.

Stk. 3. De i § 4, stk. 1, nr. 4, omhandlede personer kan fritages for aflæggelse af praktisk prøve, når anmodning herom fremsættes ved indmeldelse til prøven.

Stk. 4. Eksaminanderne kan indstille sig til den skriftlige prøve og til den praktiske prøve hver for sig. For at bestå den samlede prøve skal eksaminanderne bestå henholdsvis skriftlig prøve og praktisk prøve indenfor 3 på hinanden følgende kalenderår.

§ 6.§-link ↗

Indtil videre gælder med hensyn til karaktergivning vedhæftede bestemmelser.

§ 7.§-link ↗

Efter at den samlede prøve er bestået, udfærdiges eksamensbevis for den pågældende. Eksamensbeviset skal kun meddele, at den pågældende har bestået, medens de opnåede karakterer ikke anføres på eksamensbeviset.

§ 8.§-link ↗

De skoler og institutioner, der gennemfører kloakmesterprøven, fører en af eksamenskommissionen autoriseret protokol over de afholdte prøver, hvori samtlige eksaminander og deres karakterer indføres. Eksamensbeviset udfærdiges af den pågældende skole eller institution og underskrives af de af eksamenskommissionen dertil bemyndigede.

§ 9.§-link ↗

Ingen kan uden samtykke fra eksamenskommissionen få adgang til at indstille sig mere end 3 gange til skriftlig prøve og mere end 3 gange til praktisk prøve. Hver eksaminand kan kun indstille sig til praktisk prøve en gang ved hver ordinære eksamenstermin.

§ 10.§-link ↗

Censorerne ved prøverne beskikkes efter eksamenskommissionens indstilling af ministeriet for offentlige arbejder.

§ 11.§-link ↗

For deltagelse i prøverne vil der for hver eksaminand være at erlægge et gebyr til eksamenskommissionen til dækning af kommissionens udgifter i forbindelse med afholdelsen af prøverne, herunder aflønning af censorer. Gebyret fastsættes af ministeriet for offentlige arbejder.

§ 12.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1982.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 533 af 5. november 1976 om prøver for kloakmestre ophæves fra samme dato.