Bekendtgørelse nr. 563 · 1981

Historisk

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn

Dokumentdato: 26. nov. 1981Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Dansk Sprognævn har til opgave på videnskabeligt grundlag at give myndighederne og offentligheden råd og oplysning om det danske sprog. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler det med tilsvarende organer i de pågældende lande.

§ 2.§-link ↗

Af nævnets opgaver fremhæves følgende:

§ 3.§-link ↗

Dansk Sprognævn består af mindst 22 og højst 27 medlemmer. De 22 udpeges af følgende: Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Statens Informationstjeneste, Rektorkollegiet, Stednavneudvalget, Danmarks Radio, Det Danske Akademi, Danske Dagblades Forening, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansklærerforeningen, Danmarks Lærerforening, Dansk Skuespiller Forbund og Foreningen Norden. Hver udpeger 1 repræsentant, med undtagelse af Rektorkollegiet, der udpeger 5, som alle skal være sagkyndige, og hvoraf højst 2 må repræsentere samme højere læreanstalt, og Dansklærerforeningen, der udpeger 2 repræsentanter, som skal repræsentere henholdsvis seminarierne og gymnasieskolen. Danmarks Lærerforenings repræsentant skal repræsentere folkeskolen. Derudover kan nævnet indstille højst 5 medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for andre institutioner end de ovenfor nævnte.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggender udpeger for 3 år ad gangen en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i § 6 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden oppebærer et vederlag, som fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender.

§ 4.§-link ↗

Nævnet træder sammen mindst en gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år.

Stk. 2. Beretning og regnskab sendes derefter til Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Regnskabet revideres og decideres efter reglerne for statens regnskabsvæsen.

§ 5.§-link ↗

Nævnet udsender hvert år en trykt beretning om arbejdet. Heri bringes et udvalg af de udtalelser, som nævnet har afgivet i årets løb.

§ 6.§-link ↗

Vigtigere sager behandles af et arbejdsudvalg. Dette består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er nævnets formand og næstformand, jfr. § 3, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt nævnets medlemmer for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, som skal godkendes af ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 3. Nævnets daglige arbejde varetages af et sekretariat under ledelse af formanden.

§ 7.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i stedet for Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgørelse nr. 25 af 8. februar 1967.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1982.

Stk. 2. Medlemmer af Dansk Sprognævn, der er beskikket i henhold til bekendtgørelse nr. 25 af 8. februar 1967, bevarer deres medlemskab indtil 31. december 1981. Ministeriet for Kulturelle Anliggender, den 26. november 1981