Bekendtgørelse nr. 551 · 1981

Historisk

Bekendtgørelse om byggeri i vinterperioden (Vinterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om byggeri i vinterperioden (Vinterbekendtgørelsen)

Dokumentdato: 11. nov. 1981Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen med bilag gælder for a) Ny-, om- eller tilbygning på 500 (m2) bruttoetageareal eller mere, herunder bebyggelser, der omfatter en flerhed af bygninger på samlet 500 (m2) bruttoetageareal eller mere. b) Indendørsarbejder, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og er tæt mod vandgennemgang.

Stk. 2. Ved vinterperioden forstås tiden 1. oktober - 30. april.

§ 2.§-link ↗

Byggearbejder, der ikke er afsluttet inden vinterperioden, skal videreføres i denne uanset vejrliget. Byggearbejder, der påbegyndes i vinterperioden, skal udføres uanset vejrliget.

§ 3.§-link ↗

Med henblik på at opfylde bestemmelsen i § 2 skal bygherren a) udforme projektmaterialet således, at vintervejrlig ikke kan hindre byggeriet eller volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse, b) i udbudsmaterialet angive, hvilke vejrligsforanstaltninger, der kan påregnes at være nødvendige for at holde arbejdet i gang og for at undgå skade som nævnt i a), jfr. bilaget, c) i udbudsmaterialet angive, hvorledes foranstaltningerne som nævnt i b), der er fælles for flere fag, skal fordeles mellem entreprenørerne, d) under arbejdets gang fastsætte yderligere foranstaltninger, som måtte vise sig påkrævet, og e) medvirke til at gennemføre foranstaltningerne.

§ 4.§-link ↗

Entreprenøren skal udføre foranstaltninger som fastsat af bygherren efter § 3.

§ 5.§-link ↗

Bestemmelsen i § 2 kan fraviges, hvis foranstaltninger efter § 3 eller § 4 vil medføre urimelig ulempe eller uforholdsmæssige udgifter.

§ 6.§-link ↗

Ved byggeri, der påbegyndes udenfor vinterperioden, skal bygherren i udbudsmaterialet stille krav om og entreprenøren drage omsorg for, at følgende byggepladsarbejder afsluttes inden vinterperioden: a) Effektiv afvanding af byggepladsens arbejdsområder. b) Etablering af forsyningsledninger, der er nødvendige for byggeriets udførelse. c) Etablering af tilstrækkelige, effektivt befæstede og afvandede færdselsarealer og oplagspladser.

Stk. 2. Er der ikke mulighed for at afslutte arbejder som nævnt i stk. 1 inden vinterperioden, eller påbegyndes byggeriet i vinterperioden, skal de pågældende arbejder gennemføres efter bestemmelserne i § 3 og § 4.

§ 7.§-link ↗

Gennemføres byggeriet i totalentreprise, påhviler pligten efter § 3 totalentreprenøren.

§ 8.§-link ↗

Det påhviler bygningsmyndigheden at påse, at byggearbejder udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

§ 9.§-link ↗

Efter § 89, stk. 6 i lov om boligbyggeri kan bygherren straffes med bøde for overtrædelse af § 3 og § 6, og entreprenøren kan straffes med bøde for overtrædelse af § 4 og § 6.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1982.

Stk. 2. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 542 af 11. november 1974 om byggeri i vinterperioden.