Bekendtgørelse nr. 74 · 1980

Historisk

Bekendtgørelse om standpunktsbedømmelser m.v. for elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen

Bekendtgørelse om standpunktsbedømmelser m.v. for elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen

Dokumentdato: 21. feb. 1980Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For elever, som modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan karaktergivning efter aftale med eleven og forældrene undlades i et, flere eller alle de fag, som folkeskolelovens § 12 omfatter. I stedet for giver skolen en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal bygge på, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i det eller de enkelte fag.

Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1, erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens afgangsbevis, jfr. dog stk. 3.

Stk. 3. For elever, der modtager undervisning i specialklasser i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 415 af 25. august 1978 om folkeskolens specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, udfærdiger direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. særlige afgangsbeviser. Afgangsbeviserne kan indeholde udtalelser om elevens standpunkt i andre fag og emner end dem, der er omfattet af folkeskolelovens § 12.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. marts 1980.