Bekendtgørelse nr. 18 · 1980

Historisk

Bekendtgørelse om miljøankenævnets virksomhed i sager om genanvendelse

Bekendtgørelse om miljøankenævnets virksomhed i sager om genanvendelse

Dokumentdato: 11. jan. 1980Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Når det i regler, der fastsættes i henhold til bestemmelserne i lovens §§ 6-9, bestemmes, at det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, indsættes som klagemyndighed for administrative afgørelser, der træffes af miljøstyrelsen som første instans, finder bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 77, stk. 1 og 2, § 78, § 79, § 80 og § 82 tilsvarende anvendelse.

§ 2.§-link ↗

De sagkyndige medlemmer, der indstilles af industrirådet og landbrugsorganisationerne, skal have særlig kendskab til erhvervs- og produktionsforhold inden for virksomheder, hvor genanvendelse har eller antages at kunne få praktisk betydning. De medlemmer, der indstilles af miljøstyrelsen, skal have særlig kendskab til miljøbeskyttelse, genanvendelse, affaldsbortskaffelse, ressourceudnyttelse, forbrugerforhold m. v.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelse nr. 372 af 16. juli 1975 af forretningsorden for miljøankenævnet med senere ændringer finder anvendelse ved behandling af sager efter lov om genanvendelse af papir og drikkevareemballager samt begrænsning af affald.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1980.