Bekendtgørelse nr. 562 · 1979

Historisk

Bekendtgørelse om et ændret fredningsbælte ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord

Bekendtgørelse om et ændret fredningsbælte ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord

Dokumentdato: 13. dec. 1979Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord fastlægges et ændret fredningsbælte begrænset af følgende retningslinjer: MOD SYD: En linje bestemt ved en gul stumptønde forsynet med gul stage og gult kryds på 2 meter kurven i Ringkøbing Fjord overet med en båke på Højen Sande og en i land. MOD VEST: En linje mellem 2 gule stumptønder forsynet med gul stage og gult kryds langs 2 meter dybdekurven. Afstanden mellem kostene er 1100 meter. MOD NORD: En linje bestemt ved en gul stumptønde ved 2 meter dybdekurven overet med 2 båker i land. MOD ØST: En linje bestemt ved båken i den nordlige grænse, der står yderst mod vandet, overet med 2 båker anbragt på henholdsvis den nordlige - og den sydlige åbred ved Skjern Å's udløb. Båkerne består af gule pæle forsynet med gult kryds. En kortskitse visende fredningsbæltet og dets afmærkning er trykt som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

Der er ikke nogen fredet gennemgangsstrækning til det i § 1 fastlagte fredningsbælte.

Stk. 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1980 og samtidig ophæves det af landbrugsministeriet under 24. januar 1942 stadfæstede fredningsbælte ved Skjern Å's udløb.