Bekendtgørelse nr. 159 · 1979

Historisk

Bekendtgørelse om godkendelse af private håndarbejdsseminarier

Bekendtgørelse om godkendelse af private håndarbejdsseminarier

Dokumentdato: 20. apr. 1979Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Godkendelse meddeles for indtil 4 år ad gangen.

Stk. 2. Godkendelsen kan gives til varetagelse af hele uddannelsen eller en del af denne (den faglige grunduddannelse eller den faglig-pædagogiske del af uddannelsen).

Stk. 3. Ansøgning om ny godkendelse indsendes til undervisningsdirektøren for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. senest 6 måneder, før godkendelsesperioden udløber.

§ 2.§-link ↗

Betingelserne for godkendelse er: 1) at seminariet efter sin størrelse og geografiske placering på hensigtsmæssig måde kan medvirke til at opfylde det konstaterede eller forventede uddannelsesbehov som led i en landsomfattende planlægning, 2) at seminariets lokaler og undervisningsmateriel er tilfredsstillende som grundlag for uddannelsen, 3) at lederen efter sin uddannelse og erfaring må anses for egnet til at varetage stillingen som seminariets forstander, 4) at lærerne har de fornødne kvalifikationer, 5) at der foreligger en fyldestgørende plan for undervisningen, herunder for områder, hvor der af seminariet kan tilrettelægges undervisning i hovedfag og tilvalgsfag, og 6) at seminariet har tilstrækkelige muligheder for undervisning af de studerende i pædagogisk praktik.

§ 3.§-link ↗

En meddelt godkendelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis seminariet ikke følger bestemmelserne om uddannelsen af håndarbejdslærere m.fl. eller bestemmelserne om seminarierne eller de af undervisningsdirektøren som tilsynsførende givne forskrifter.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1979.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse fra den 1. august 1979 at regne indsendes dog inden den 15. maj 1979.