Bekendtgørelse nr. 342 · 1978

Historisk

Bekendtgørelse om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og mineralpræparater.

Bekendtgørelse om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og mineralpræparater.

Dokumentdato: 30. jun. 1978Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Vitamin- og mineralpræparater til human brug, hvis virksomme indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler i mængder, der væsentlig overstiger det normale døgnbehov hos voksne personer, og som derfor må anses for lægemidler, jfr. lægemiddellovens § 1, er ikke omfattet af lovens § 5, § 6, stk. 3, eller kapitel 4.

§ 2.§-link ↗

Bestemmelsen i § 1 gælder ikke 1) præparater til injektion eller andre receptpligtige præparater eller 2) præparater, der er optaget eller optages i sundhedsstyrelsens specialitetsregister.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1978.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 612 af 15. december 1975 om undtagelse fra lov om lægemidler af visse vitamin- og mineralpræparater ophæves.

Stk. 3. Præparater, som lovligt er markedsført i henhold til den i stk. 2 anførte bekendtgørelse kan forhandles i indtil 6 måneder fra ikrafttrædelsen af nærværende bekendtgørelse.