Bekendtgørelse nr. 330 · 1978

Historisk

Bekendtgørelse om afstands- og dybdegrænser for optagning af sømaterialer på søterritoriet.

Bekendtgørelse om afstands- og dybdegrænser for optagning af sømaterialer på søterritoriet.

Dokumentdato: 27. jun. 1978Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for udnyttelse og udforskning af råstofforekomster på søterritoriet, undtagen skaller.

§ 2.§-link ↗

Udnyttelse af forekomster i Skagerrak vest for Grenen og i Vesterhavet, herunder Vadehavet, må ikke foretages uden særlig tilladelse i henhold til § 6.

§ 3.§-link ↗

Udnyttelse af forekomster på den øvrige del af søterritoriet må ikke uden særlig tilladelse foretages i mindre afstand end 300 m fra nærmeste kysts daglig højste vandstandslinie (dagligvandslinien).

Stk. 2. I en afstand af indtil 500 m fra nærmeste kysts dagligvandslinie må udnyttelse af sand, grus og sten indtil 20 cm diameter ikke uden særlige tilladelse foretages på en sådan måde, at der fremkommer en vanddybde, der er større end 1/50 af afstanden fra dagligvandslinien.

Stk. 3. Den i stk. 2, nævnte vanddybde måles tidligst 1 uge efter, at udnyttelsen har fundet sted.

§ 4.§-link ↗

De i § 3 fastsatte regler om udnyttelsen af forekomster gælder ikke for søterritoriet omkring ikke-landfaste stenrev og revler samt omkring småholme og ubeboede øer, som ikke er opført på matrikelkort eller i matrikelprotokol.

§ 5.§-link ↗

Udforskning af råstofforekomster, undtagen skaller, inden for de i §§ 2 og 3, stk. 1, nævnte grænser må kun finde sted, når der 1 uge forinden er foretaget skriftlig anmeldelse herom til kystinspektoratet.

§ 6.§-link ↗

De i §§ 2 og 3 nævnte tilladelser til udnyttelse af forekomster meddeles af fredningsstyrelsen. Ansøgning indsendes gennem kystinspektoratet.

Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 1, kan påklages til miljøministeren.

§ 7.§-link ↗

Overtrædelse af § 6, jfr. §§ 2 og 3 og § 5 straffes med bøde, jfr. § 36, stk. 1, 5) og 6) i lov nr. 237 af 8. juni 1977.

§ 8.§-link ↗

Er ansøgning i henhold til § 2 eller § 3 indsendt senest 1. august 1976, kan udnyttelse, der finder sted inden for grænserne, men uden for den i henhold til kystfredningsloven af 1906 tidligere gældende grænse, fortsætte, indtil fredningsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

§ 9.§-link ↗

Ved denne bekendtgørelse sker ingen indskrænkning i bundgarnsrettigheder eller andre eksisterende fiskerirettigheder.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Den i medfør af lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet udstedte bekendtgørelse nr. 72 af 3. marts 1977 ophæves samtidig.