§ 1.§-link ↗
I Tannis Bugt, begrænst i nord af linien Skagen fyr-Skagen rev fyrskib og i syd af en linie i retvisende syd gennem Hirtshals havns østlige havnefyr tillades det, uanset bestemmelsen i fornævnte lovs § 13, stk. 3, nr. 4, indtil videre at anvende skovltrawl (rødspættetrawl) om natten, dvs. fra en time efter solnedgang til en time før solopgang. Maskestørrelsen i redskabet skal overalt være således, at et fladt måleredskab på 110 mm's bredde og 2 mm's tykkelse kan gå let gennem den i længderetningen diagonalt strakte maske, når nettet er vådt.
§ 2.§-link ↗
I fartøjer, der driver det i § 1 omhandlede natfiskeri med skovltrawl (rødspættetrawl), må ikke forefindes trawlredskaber med mindre maskestørrelse end foran i § 1 angivet.
§ 3.§-link ↗
Det tillades endvidere i det i § 1 nævnte område, uanset bestemmelsen i fornævnte lovs § 13, stk. 3, nr. 4, at drive fiskeri med skovltrawl (rødspættetrawl) fra fartøjer, hvis maksimale motorkraft er 400 hk.
§ 4.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i lovtidende.