Bekendtgørelse nr. 63 · 1977

Historisk

Bekendtgørelse om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. (bopælsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. (bopælsbekendtgørelsen)

Dokumentdato: 24. feb. 1977Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Bopælskravene i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jfr. stk. 3, og § 149, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 34, stk. 2, jfr. stk. 3, og § 119, stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet følger af De europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, jfr. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968.

§ 2§-link ↗

Bopælskravene i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, § 52, stk. 2, jfr. § 59, stk. 4, og § 120, stk. 1, 2. pkt. og § 83, stk. 1 og 3, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jfr. § 89, stk. 1, 2. pkt., og § 64, stk. 1 og 3, anvendes ikke på statsborgere i De europæiske Fællesskabers medlemsstater, der omfattes af Fællesskabernes regler om etablering og tjenesteydelser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på krav om hjemsted her i landet i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, for interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en af Fællesskabernes medlemsstater, og som har enten hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller har vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet m.v. drive virksomhed, der har faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

§ 3§-link ↗

Reglerne i aktieselskabslovens § 152, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 122, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., anvendes ikke på aktieselskaber og anpartsselskaber, der er omfattet af Fællesskabernes regler om etablering og tjenesteydelser.

§ 4§-link ↗

Såfremt en registrering omfattes af § 1 eller § 2, skal der ved anmeldelsen til registrering i aktieselskabs-registeret afgives en af overregistrator foreskreven erklæring om, at de i nævnte bestemmelser foreskrevne betingelser er opfyldt.

§ 5§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1977.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 476 af 20. august 1973 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 566 af 29. november 1974, ophæves.