Bekendtgørelse nr. 509 · 1976

Historisk

Bekendtgørelse om kranførercertifikat.

Bekendtgørelse om kranførercertifikat.

Dokumentdato: 15. okt. 1976Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst een mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af personer, der er i besiddelse af et certifikat, der er udstedt af direktøren for arbejdstilsynet.

§ 2.§-link ↗

Undtaget fra bekendtgørelsen er:

§ 3.§-link ↗

Kranførercertifikat kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18 år. Ansøgeren skal fremlægge en lægeattest, der godtgør, at han ikke er helbredsmæssigt uegnet til at føre kraner. Han skal fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at han er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer. Direktøren for arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven.

§ 4.§-link ↗

Direktøren for arbejdstilsynet kan inddrage et kranførercertifikat for bestandig eller for en vis tid, når den pågældende på grund af grov forsømmelighed eller af helbredsmæssige grunde må anses for uegnet til at føre kraner.

§ 5.§-link ↗

Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter § 71 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, § 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og § 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri med bøde, med mindre lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der efter § 71, stk. 4, i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, § 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og § 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1977. Dog kan kranførere, der kan dokumentere, at de den 1. april 1977 har ført kran i mindst eet år inden for de foregående tre år, fortsat føre kran uden at have erhvervet certifikat indtil den 31. marts 1979.