Bekendtgørelse nr. 205 · 1976

Historisk

Bekendtgørelse om ret for EF-statsborgere m.v. til næring efter næringsloven og restaurationsloven

Bekendtgørelse om ret for EF-statsborgere m.v. til næring efter næringsloven og restaurationsloven

Dokumentdato: 22. apr. 1976Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Personer, der er omfattet af De europæiske Fællesskabers regler om etablering og tjenesteydelser, er undtaget fra de bopælskrav, der er fastsat i næringsloven (lov nr. 601 af 10. december 1975) og restaurationsloven (lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 507 af 29. november 1972) som betingelse for retten til at drive virksomhed, der er omfattet af disse love.

§ 2.§-link ↗

De i næringsloven og restaurationsloven fastsatte hjemstedskrav for retten til at drive virksomhed omfattet af disse love bortfalder for selskaber m.v., der efter De europæiske Fællesskabers regler om tjenesteydelser har ret til uden oprettelse af filial at drive virksomhed.

§ 3.§-link ↗

Udenlandske selskaber m.v., der er omfattet af De europæiske Fællesskabers regler om etablering, kan gennem filialer drive virksomhed i henhold til næringsloven og restaurationsloven.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 265 af 16. maj 1973 om fravigelse af bopælskrav og hjemstedskrav i næringsloven og restaurationsloven ophæves.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.