Bekendtgørelse nr. 14 · 1976

Historisk

Bekendtgørelse om forebyggelse af malaria blandt søfarende

Bekendtgørelse om forebyggelse af malaria blandt søfarende

Dokumentdato: 12. jan. 1976Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Rederen skal, når en søfarende ansættes til tiltrædelse om bord i skibe, der befinder sig i områder, hvor der er risiko for infektion med malaria (malariaområder), sørge for udlevering af malariaforebyggende midler til den pågældende til mindst 1 uges forbrug.

Stk. 2. Til søfarende, der fratræder tjenesten i et malariaområde, skal skibsføreren udlevere malariaforebyggende midler tilstrækkeligt til 4 ugers forbrug. Endvidere skal skibsføreren ved de søfarendes fratrædelse uden for et malariaområde, inden der er forløbet 4 uger fra sidste ophold i sådant område, udlevere malariaforebyggende midler for den resterende del af 4 ugers perioden.

§ 2.§-link ↗

I skibe, der forventes at anløbe havn eller red i malariaområder, skal skibsføreren sørge for, at mandskabet har let adgang til malariaforebyggende midler.

Stk. 2. Skibsføreren og mandskabets tillidsmænd skal tilskynde mandskabet til at indtage midlerne 1 uge før ankomst til havn eller red i malariaområder, under opholdet, samt 4 uger efter at skibet har forladt området.

§ 3.§-link ↗

De malariaforebyggende midler udleveres gratis til de søfarende.

§ 4.§-link ↗

Direktoratet for søfarende skal holde redernes og de søfarendes organisationer underrettet om, hvilke områder der af World Health Organization (WHO) anses for malariaområder, ligesom direktoratet efter forhandling med sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning om forebyggelse af malaria blandt søfarende i danske skibe.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af sømandslovens § 70 med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1976.