§ 1.§-link ↗
Statens jordlovsudvalg træffer afgørelse efter bestemmelserne i kap. V i nævnte lov. Endvidere udøver jordlovsudvalget følgende beføjelser, der hidtil har været udøvet af landbrugsministeriet: 1) Fastsættelse af vilkår og betingelser i henhold til landbrugslovens § 23. 2) Meddelelse af tilladelser i henhold til landbrugslovens § 25. 3) Meddelelse af påbud i henhold til landbrugslovens § 27. 4) Beføjelser i henhold til landbrugslovens §§ 28 og 29. 5) Beføjelser i henhold til landbrugslovens §§ 33 og 35, stk. 5-7.
Stk. 2. Afgørelser truffet af statens jordlovsudvalg kan indbringes for landbrugsministeren.
Stk. 3. Statens jordlovsudvalgs afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang efter stk. 2.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan landbrugsministeren undtagelsesvis - f.eks. hvor der knytter sig en særlig principiel interesse til afgørelsen, eller sagen i øvrigt er af særlig vidtrækkende betydning - overtage en bestemt sag eller eventuelt alle sager af en bestemt kategori.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1975.
Stk. 2. Sager, der den 1. september 1975 er under behandling i landbrugsministeriet, færdigbehandles af landbrugsministeriet.