§ 1.§-link ↗
Den kommunale sundhedsplejerskeordning omfatter alle børn, der har bopæl i kommunen, og som er under den undervisningspligtige alder og ikke går i skole eller i børnehaveklasse.
§ 2.§-link ↗
Sundhedsplejerskeordningen må især tilgodese børn med særlige behov og skal efter nærmere retningslinier fastsat af sundhedsstyrelsen omfatte:
§ 3.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen kan, i det omfang personalesituationen tillader det, beslutte, at andre, der har behov herfor, end de i § 1 nævnte personer, herunder gravide og personer med risiko for eller med aktuelle handicap, skal tilbydes vederlagsfri vejledning og bistand af en sundhedsplejerske.
§ 4.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger sundhedsplejerskeordningen og ansætter det nødvendige antal sundhedsplejersker. Kommunalbestyrelsen kan indhente vejledende udtalelser fra embedslægeinstitutionen og amtssundhedsplejersken (socialcentret) om ordningens tilrettelæggelse samt i ansættelses- og afskedigelsessager.
Stk. 2. I amtskommuner kan ansættes en amtssundhedsplejerske til at bistå amtsrådet med de vejledende, koordinerende og planlæggende opgaver, som er pålagt amtsrådet i henhold til reglerne i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.
§ 5.§-link ↗
Ansættelse som sundhedsplejerske i henhold til lov om sundhedsplejerskeordninger er betinget af, at den pågældende er sygeplejerske og har afgangsbevis som sundhedsplejerske fra Danmark Sygeplejerskehøjskole.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 6.§-link ↗
Sundhedsplejersken står under tilsyn af embedslægeinstitutionen. Nærmere bestemmelser om tilsynet fastsættes af sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Amtssundhedsplejersken (socialcentret) yder faglig vejledning til sundhedsplejersker.
§ 7.§-link ↗
Sundhedsplejerskeordningen kan tilrettelægges i kombination med skolesundhedsplejen efter lov om skolelægeordning.
§ 8.§-link ↗
Denne bekendtgørelses regler for de enkelte kommuner finder tilsvarende anvendelse på sundhedsplejerskeordninger, der omfatter flere kommuner.
§ 9.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1974.