Bekendtgørelse nr. 648 · 1973

Historisk

Bekendtgørelse om forretningsområdet for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Bekendtgørelse om forretningsområdet for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Dokumentdato: 20. dec. 1973Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet henlægges for hele landet forretningerne vedrørende økonomiske forbrydelser, herunder navnlig sager, der kan formodes at indeholde en overtrædelse af straffelovens §§ 278-284, § 289 og kapitel 29 eller en overtrædelse af erhvervs-, bolig-, afgifts- og skattelovgivningen, når der kan være grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelsen af særegne forretningsmetoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Stk. 2. Andre forretninger fordeles i overensstemmelse med justitsministeriets bekendtgørelse nr. 255 af 29. september 1956, som ændret ved bekendtgørelse nr. 132 af 31. marts 1960.

§ 2.§-link ↗

Opstår der tvivl, om en sag henhører under statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, afgøres spørgsmålet af rigsadvokaten.

§ 3.§-link ↗

Embedskontoret for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet er i København.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft straks.