§ 1.§-link ↗
For tab eller beskadigelse af ombordværende ejendele, foranlediget ved et dansk skibs forlis, ved sørøveri, ved brand eller andet havari, der rammer skibet, skal rederen yde erstatning efter nedenstående regler til skibets fører og mandskab.
Stk. 2. Er den pågældende død, når erstatningen udbetales, tilfalder beløbet hans bo eller arvinger.
§ 2.§-link ↗
Erstatningen ydes i mangel af aftale om betaling af et højere beløb med følgende maksimumsbeløb: A. Skibsførere 9.100 kr. B. Maskinchefer og overstyrmænd 7.500 kr. C. Øvrige styrmænd, maskinmestre, hovmestre og telegrafister 5.800 kr. D. Det øvrige skibsmandskab 5.000 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erstatningsbeløb, der svarer til et reguleringspristal med januar 1971 = 100, reguleres i overensstemmelse med det på forlistidspunktet senest offentliggjorte reguleringspristal.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte beløb nedsættes med 50 pct., hvis den pågældende ikke har sit ophold om bord.
§ 3.§-link ↗
har rederen i forbindelse med et skibs forlis eller kondemnation i overensstemmelse med sømandslovens § 19, stk. 2, ydet en søfarende nødvendig beklædning, gøres der fradrag herfor ved opgørelsen af den erstatning, der tilkommer den søfarende efter de foranstående bestemmelser. jfr. herved lovens § 61, 3. pkt.
§ 4.§-link ↗
Har en af § 1 omfattet person bevisligt mistet instrumenter, bøger, værktøj eller lignende, som han har medført til brug i tjenesten, tilkommer der ham en særlig erstatning, som - hvis ikke andet er aftalt - beregnes til anskaffelsesværdien på tidspunktet for erstatningens udbetaling.
§ 5.§-link ↗
Denne bekendtgørelse, træder i kraft den 1. februar 1974.
Stk. 2. Anordning nr. 21 af 29. januar 1965 om erstatning til søfarende for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari, som ændret ved anordning nr. 308 af 13. juni 1972, er bortfaldet.