Bekendtgørelse nr. 238 · 1973

Historisk

Bekendtgørelse om obligatorisk arbejdsløshedsforsikring af udlændinge, der er fritaget for pligten til at have arbejdstilladelse.

Bekendtgørelse om obligatorisk arbejdsløshedsforsikring af udlændinge, der er fritaget for pligten til at have arbejdstilladelse.

Dokumentdato: 2. maj 1973Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En udlænding, der er fritaget for pligten til at have arbejdstilladelse, og som efter beskæftigelse og medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EF-land beskæftiges her i landet, skal være nydende medlem af vedkommende anerkendte arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Pligten i henhold til stk. 1 omfatter ikke følgende udlændinge: a) Finske, islandske, norske og svenske statsborgere. b) Lønmodtagere, der er danskfødte eller har indgået ægteskab med en dansk statsborger. c) Lønmodtagere, der uafbrudt har været medlem af anerkendt arbejdsløshedskasse i over 2 år. d) Andre udlændinge efter arbejdsministerens bestemmelse.

Stk. 3. Meddelelse om de af arbejdsministeren i henhold til stk. 2, d), trufne bestemmelser bekendtgøres en gang årligt i Statstidende.

§ 2.§-link ↗

En udlænding, der overtræder § 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes tillige den arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding, som i strid med § 1 ikke er nydende medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, hvis forholdet kan tilregnes arbejdsgiveren som forsærligt eller groft uagtsomt.

§ 3.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.