Bekendtgørelse nr. 472 · 1971

Historisk

Bekendtgørelse af protokol om ændring af aftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Bekendtgørelse af protokol om ændring af aftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Dokumentdato: 27. sep. 1971Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse af protokol om ændring af aftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. (»Teksten også på færøsk«) (Ikke medtaget her) Den 13. august 1971 er i Thorshavn undertegnet en protokol om ændring af aftalen af 24. september 1968 mellem den danske regering og Færøernes landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. af følgende ordlyd: Protokol om ændring af aftale undertegnet i Thorshavn den 24. september 1968 mellem den danske regering og Færøernes landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst samt om bistand i skattesager. Artikel 1. Artikel 3,3, får følgende nye ordlyd: »For en skattepligtig, som flytter fra den ene del af riget for at bosætte sig i den anden del, ophører skattepligten i førstnævnte del af riget - for så vidt skattepligten er afhængig af den skattepligtiges bopælsforhold - ved udgangen af den dag, flytningen var afsluttet. Såfremt en skattepligtig, der flytter fra Færøerne for at bosætte sig i Danmark, inden udløbet af det skatteår, hvori flytningen er sket, på ny tager bopæl på Færøerne, skal skattepligten til Færøerne dog kun anses for afbrudt for det tidsrum, hvori han har været bosat i Danmark.« Artikel 2. Artikel 1 ,3,a) får følgende nye ordlyd: »Indkomst af arbejde skal dog beskattes i den del af riget, hvor den skattepligtige er bosat, i følgende tilfælde: a) hvor arbejdet helt eller hovedsageligt udføres om bord på dansk eller færøsk luftfartøj eller skib, der ikke omfattes af en dansk eller færøsk sømandsbeskatning.« Artikel 3. Denne protokol træder i kraft ved undertegnelsen og skal herefter have virkning: a) for Danmarks vedkommende på skatter af indkomst, som udskrives på grundlag af skatteligningen for indkomståret 1971, og b) for Færøernes vedkommende på skatter af indkomst, som udskrives på grundlag af skatteligningen for skatteåret 1972-73. Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtiget, underskrevet denne protokol. Thorshavn, den 13. august 1971. For den danske regering: N. Elkær-Hansen. For Færøernes landsstyre: Peter F. Christiansen. Hvilket hermed bringes til almindelig kundskab. Finansministeriet, den 27. september 1971. E. Ninn-Hansen.