§ 1.§-link ↗
Uvedkommende skibe og andre fartøjer må ikke indpassere til flådestationens havn.
Stk. 2. Uvedkommende personer forbydes iøvrigt adgang til og ophold på flådestationens arealer og anlæg.
§ 2.§-link ↗
Al sejlads samt ophold af fartøjer og personer, udlægning af bøjer og fiskeredskaber samt nedramning af bundgarnspæle eller lignende er forbudt inden for en afstand af 50 m fra flådestationens ydre stensætninger.
Stk. 2. Dette forbud gælder dog ikke en eksisterende ret til fri sejlads i sejlløbet til Frederikshavns havn eller til færdsel og ophold på samt badning fra det strandareal, der er beliggende umiddelbart syd for flådehavnen.
§ 3.§-link ↗
Overtrædelse af ovennævnte forbud kan straffes efter borgerlig straffelovs §§ 110 a og 110 c.
§ 4.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 6. juni 1969