Bekendtgørelse nr. 488 · 1969

Historisk

Bekendtgørelse om regnskabsførelse vedrørende sømandsindkomst og sømandsskat.

Bekendtgørelse om regnskabsførelse vedrørende sømandsindkomst og sømandsskat.

Dokumentdato: 23. okt. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Rederierne skal føre regnskab over udbetaling og godskrivning af indtægt om bord samt tilbageholdelse af sømandsskat.

Stk. 2. Regnskabet skal føres enten i et af sømandsskattekontoret udarbejdet særligt regnskabshæfte i overensstemmelse med de deri givne anvisninger eller på særlige konti i rederiets almindelige bogføring efter reglerne nedenfor i §§ 3 og 4.

Stk. 3. Rederier, der hidtil har anvendt et hyreregnskabsbilag, kan i stedet for det i stk. 2 nævnte regnskabshæfte efter forud indhentet tilladelse fra sømandsskattekontoret fortsat anvende et sådant, såfremt dette indeholder samme oplysninger til kontrol med afregningslister for sømandsskat som regnskabshæftet.

§ 2.§-link ↗

Benyttes regnskabshæftet eller hyreregnskabsbilaget, skal dette med tilhørende bilag opbevares i 5 år regnet fra udgangen af det regnskabsår, i hvilket den sidste postering i hæftet eller i regnskabsbilaget er foretaget.

Stk. 2. Anvendelse af regnskabshæftet eller regnskabsbilaget medfører ingen indskrænkning i bogførings- eller regnskabspligt i medfør af anden lovgivning.

§ 3.§-link ↗

Rederier kan vælge at føre regnskab med indtægt om bord, jfr. sømandsskattelovens § 2, nr. 5, og sømandsskat på særlige konti i deres almindelige bogføring. Regnskabsførelsen foretages i så fald ved, at enhver udbetaling eller godskrivning af indtægt om bord posteres på en særlig "Lønafregningskonto".

Stk. 2. På afregningskontoen må kun foretages posteringer vedrørende indtægt om bord, herunder beregnede feriepenge. Kreditering af en afregningskonto må kun foretages som rettelsespostering til tidligere posteringer på kontoen. Posteringerne skal til enhver tid svare til bruttobeløbet, der opføres på den månedlige afregningsliste for sømandsskat.

Stk. 3. I bogføringen oprettes tillige en særlig kreditorkonto: "Konto for sømandsskat". På denne konto posteres indeholdt sømandsskat samt indbetalinger til sømandsskattekontoret af indeholdt sømandsskat. Der må ikke foretages andre posteringer på kontoen.

§ 4.§-link ↗

Har rederiet valgt at føre regnskabet med indtægt om bord og sømandsskat i sin almindelige bogføring efter de foranstående forskrifter, skal skattemyndighederne kunne kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage foreligger ajourført pr. tidspunktet for den senest indgivne afregningsliste for sømandsskat.

§ 5.§-link ↗

Rederier, der fører regnskabet med indkomst om bord og sømandsskat i sin almindelige bogføring, er pligtige at opbevare regnskabsbøger, løsblade, kort eller lign. samt de til bogføringen hørende bilag i mindst 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, § 2, stk. 1, § 3 og § 5 straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. På samme måde straffes den, der ikke rettidigt efterkommer et af skattemyndighederne fremsat krav i henhold til § 4.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1970.