Bekendtgørelse nr. 461 · 1969

Historisk

Bekendtgørelse om studieordningen ved Danmarks Biblioteksskole, sektion II, linjen for forskningsbibliotekarer.

Bekendtgørelse om studieordningen ved Danmarks Biblioteksskole, sektion II, linjen for forskningsbibliotekarer.

Dokumentdato: 18. sep. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Adgang til optagelse på Danmarks Biblioteksskoles linje for forskningsbibliotekarer har videnskabeligt uddannede, der er ansat som bibliotekarer (herunder bibliotekaraspiranter) eller dokumentalister ved videnskabelige og faglige biblioteker eller ved dokumentationscentre.

Stk. 2. Lærerrådet kan under særlige omstændigheder dispensere fra de nævnte adgangsbetingelser.

§ 2.§-link ↗

Ansøgning om optagelse på Danmarks Biblioteksskoles linje for forskningsbibliotekarer må indsendes til rektor gennem vedkommende institution inden en af skolen nærmere angivet frist. Ansøgningen bilægges attesteret afskrift eller kopi af eksamensbeviser samt ansættelsesbrev. Efter modtagelsen af papirerne indskrives ansøgeren som studerende ved Danmarks Biblioteksskole, såfremt betingelserne for optagelse er opfyldt, og modtager fra rektor et bevis herfor.

§ 3.§-link ↗

Undervisningen omfatter 300-350 timer og fordeles over to sammenhængende perioder i hvert af to på hinanden følgende semestre. Der forlanges løst eön større eller 2-3 mindre specialopgaver, hvis emner kan vælges inden for alle uddannelsens fagområder. Ved bedømmelsen af opgaverne, for hvilke der ikke gives karakter, medvirker vedkommende faglærer og censorer, der beskikkes af ministeriet for kulturelle anliggender efter indstilling fra lærerrådet. Nogen egentlig eksamen afholdes ikke, men de studerende, som regelmæssigt har fulgt undervisningen, og hvis specialopgave(r) godkendes, modtager bevis for at have gennemført uddannelsen.

§ 4.§-link ↗

Undervisningen meddeles i form af forelæsninger, eksaminatorier, øvelser samt under friere studieformer i fag som: Biblioteksvæsenets organisation og samarbejdsformer, bibliotekstyper Biblioteksadministration Elektronisk databehandling i bibliotekerne Bibliotekets indretning Litteraturens erhvervelse og konservering Katalogiseringsproblemer Klassifikationssystemer og alfabetisk emneregistrering Udarbejdelse af bibliografier Translitteration Videnskabens organisation Introduktion til bibliografien og alm. bibliografi Alm. håndbogskundskab Speciel bibliografi og håndbogskundskab med fagenes encyklopædi og lærdomshistorie Publikumsservice Manuskripttilrettelæggelse, bogfremstilling, reprografi Boghistorie Bibliotekshistorie

Stk. 2. Inden for faget Speciel bibliografi og håndbogskundskab med fagenes encyklopædi og lærdomshistorie vil de studerende kunne vælge mellem 1) Humanistiske fag 2) Naturvidenskab, matematik, medicin 3) Teknik 4) Samfundsvidenskaber.

Stk. 3. I undervisningen indgår en række studiebesøg på biblioteker og andre institutioner.