Bekendtgørelse nr. 406 · 1969

Historisk

Bekendtgørelse om salg, køb og forsendelse af vildt

Bekendtgørelse om salg, køb og forsendelse af vildt

Dokumentdato: 18. aug. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I jagttiden og 4 dage efter dens udløb foretages plombering af vildt, der er nedlagt her i landet eller indført hertil fra Færøerne, Grønland eller udlandet, af politiet på det sted, hvor vildtet befinder sig.

Stk. 2. Plombering af vildt, der uden for det i stk. 1 nævnte tidsrum indføres fra Færøerne, Grønland eller udlandet, foretages af politiet på det sted, hvor toldberigtigelsen foregår. Plombering af vildt, der nedlægges i fredningstiden i henhold til jagtlovens § 28, stk. 1, foretages af politiet på det sted, hvor det er nedlagt.

§ 2.§-link ↗

Plombering består i, at vildtet ved en holdbar hæftning med metaltråd forsynes med en eller flere metalplomber, der er ca. 12 mm i diameter, og hvori på den ene side er præget ordet »Politiet« samt betegnelsen (nummeret) på den pågældende politikreds. Ved salg, køb og forsendelse af vildt i fredningstiden skal plomber være påhæftet, indtil levering til den endelige modtager har fundet sted. Dette gælder også ved salg af vildt i flået eller spækket stand.

Stk. 2. For vildt, der er pakket i kasse eller karton i nedfrosset tilstand, kan plombering af de enkelte stykker undlades, dersom der i stedet foretages effektiv plombering af emballagen, som forinden skal være forsynet med en solidt påklæbet og nøjagtig udfyldt mærkeseddel, der angiver arten af og det antal stykker vildt, der indeholdes. Mærkesedlen afstemples af politiet.

Stk. 3. Vildt, der er nedpakket samlet i plomberet emballage, må sælges, købes og forsendes stykkevis her i landet i fredningstiden, såfremt plomben er åbnet i politiets overværelse og efterplombering er foretaget af politiet af hvert enkelt stykke vildt.

Stk. 4. Ved salg, køb og forsendelse af vildt i parteret tilstand skal plombering være foretaget af politiet af vildtets enkelte dele.

§ 3.§-link ↗

Efterplombering kan foretages efter udløbet af den i jagtlovens § 30, stk. 2 a, omhandlede tidsfrist.

Stk. 2. Ved efterplombering forstås plombering af vildt eller dele af vildt, der tidligere er plomberet samlet i emballage, jfr. § 2, stk. 2, eller i uparteret tilstand.

§ 4.§-link ↗

For plombering af vildt erlægges et gebyr på 25 øre for hver anvendt plombe. Dette gælder også for plombering af vildt i parteret tilstand og for plombering af vildt med flere plomber med henblik på senere partering. For plombering af det i jagtlovens § 27 a nævnte større vildt erlægges dog et gebyr på mindst 1 kr. for hvert stykke vildt.

Stk. 2. Gebyret tilfalder den polititjenestemand, som foretager plomberingen.

§ 5.§-link ↗

Vildt, der med landbrugsministeriets tilladelse aflives på autoriseret slagteri, må sælges, købes og forsendes i fredningstiden uden plombering, når det er statskontrolmærket under anvendelse af det pågældende slagteris sædvanlige autorisationsnummer eller mærket på anden af landbrugsministeriet godkendt måde.

§ 6.§-link ↗

Levende vildt, der indfanges i fredningstiden i henhold til tilladelse fra landbrugsministeriet i medfør af jagtlovens § 33, må sælges, købes og forsendes i fredningstiden i det omfang det hjemles ved den meddelte tilladelse. Ved indlevering til forsendelse skal landbrugsministeriets tilladelse forevises.

Stk. 2. Afkom af opdrættet vildt må kun sælges, købes eller forsendes uden for det i jagtlovens § 30, stk. 1, omhandlede tidsrum, såfremt tilladelse hertil er indhentet fra landbrugsministeriet. Levende yngel af opdrættet vildt, der ikke er over 12 uger, må dog sælges, købes eller forsendes i fredningstiden uden særlig tilladelse fra landbrugsministeriet. Det samme gælder æg af opdrættet vildt.

§ 7.§-link ↗

Vildt, der findes dødt i fredningstiden, må forsendes til offentlige zoologiske museer, offentlige laboratorier og lignende offentlige institutioner samt til de i jagtlovens § 32 omhandlede erhvervsdrivende.

§ 8.§-link ↗

Politiet kan når som helst foretage eftersyn af en vildthandlers eller restauratørs lokaler samt kræve forevist de notater, som den pågældende erhvervsdrivende i medfør af jagtlovens § 31, stk. 2, skal føre og opbevare i 2 år over, hvad han modtager af vildt, med angivelse af dato for modtagelsen, og af hvem han modtager det.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1969.