Bekendtgørelse nr. 371 · 1969

Historisk

Bekendtgørelse om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer

Bekendtgørelse om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer

Dokumentdato: 16. jul. 1969Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det nødvendige antal eksamensopgaver skal senest en uge før den skriftlige eksamens begyndelse være sendt til skolens leder som anbefalet forsendelse.

Stk. 2. Opgaverne til hver prøve lægges i konvolutter med 15 eksemplarer i hver. Konvolutterne forsegles eller forsynes med mærkat. På konvolutterne anføres eksamenstermin, eksamens og opgavens art samt ugedag, dato og klokkeslet for den pågældende prøves begyndelse og afslutning. Samtlige opgavekonvolutter til hver enkelt skole kan forsendes under eet i en forsvarligt tillukket pakke.

Stk. 3. Ved beregningen af det fornødne antal opgavekonvolutter tages hensyn til, at antallet af eksamensopgaver pr. klasse skal udgøre mindst 4 ud over antallet af eksaminander i klassen.

§ 2.§-link ↗

Skolens leder skal åbne opgavepakken straks efter modtagelsen og sikre sig, at de fornødne opgavekonvolutter er til stede, og at angivelsen af eksamenstermin, eksamens og opgavens art, ugedag, dato og klokkeslet stemmer med den tidligere tilsendte plan over skriftlig eksamen. I tilfælde af fejl skal skolens leder straks underrette direktoratet for erhvervsuddannelserne. Opgavekonvolutterne skal opbevares i boks eller andet forsvarligt aflåset rum.

§ 3.§-link ↗

De enkelte opgavekonvolutter må ikke åbnes før det på konvolutterne angivne tidspunkt. Tilsyn ved prøverne.

§ 4.§-link ↗

Ved de skriftlige prøver skal der være en eller flere fremmede tilsynshavende.

Stk. 2. Skolens leder har ansvaret for, at de tilsynshavende er bekendt med indholdet af nærværende bekendtgørelse inden eksamens påbegyndelse.

§ 5.§-link ↗

Ved enhver skriftlig prøve skal der være mindst to tilsynshavende i hvert eksamenslokale, heraf mindst een fremmed tilsynshavende, som er ledende tilsynshavende. Er der i eksamenslokalet mere end een fremmed tilsynshavende, udpeger skolens leder en af dem som ledende tilsynshavende. Antallet af tilsynshavende afhænger af antallet af eksaminander i lokalet: Eksaminander Tilsynshavende 1- 20 2 21- 40 3 41- 60 4 61- 80 5 81-100 6 osv. osv.

Stk. 2. I eksamenslokaler, hvor der er mandlige og kvindelige eksaminander, skal der være mindst een kvindelig tilsynshavende.

§ 6.§-link ↗

Lærere, der deltager i eksamenstilsynet, må ikke føre tilsyn med eksaminander, som de har undervist til eksamen i det fag, i hvilket der er skriftlig prøve.

Stk. 2. Under prøven har foruden de tilsynshavende og den på foranledning af direktoratet for erhvervsuddannelserne gennemførte eksamensinspektion kun skolens leder eller en af ham udpeget stedfortræder adgang til eksamenslokalet.

§ 7.§-link ↗

De fremmede tilsynshavende lønnes af den pågældende skole i overensstemmelse med de herom af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsatte regler.

§ 8.§-link ↗

Under prøven må de tilsynshavende ikke give sig af med læsning eller skrivning eller i øvrigt foretage sig noget, der kan bortlede deres opmærksomhed fra eksaminanderne eller forstyrre disses arbejde.

Stk. 2. Ingen af de tilsynshavende må meddele nogen eksaminand nogen oplysning vedrørende opgaven. Eksaminanderne og deres placering i lokalet.

§ 9.§-link ↗

Der må ikke gives eksaminanderne adgang til eksamenslokalet før 15 minutter før prøvens begyndelse, og samtlige tilsynshavende skal da være til stede.

Stk. 2. I lokalet skal der være fremlagt et eksemplar af denne bekendtgørelse og en liste over navnene på de eksaminander, som skal have plads i lokalet.

Stk. 3. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, kan skolens leder dog give ham adgang til at deltage i prøven, når det efter de foreliggende omstændigheder må anses for sikkert eller overvejende sandsynligt, at han ikke har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med opgavens indhold. I tvivlstilfælde indberetter skolens leder sagen til direktoratet for erhvervsuddannelserne, der afgør, om prøven for den pågældende eksaminands vedkommende skal betragtes som gyldig.

Stk. 4. Ved prøver i stenografi og maskinskrivning, hvor flere klasser efter tur skal besvare samme eksamensopgave, skal samtlige eksaminander, der ikke skal deltage i den første prøve, være mødt senest 1/2 time efter den første prøves begyndelse. Skolen anviser disse eksaminander et ventelokale, hvor de må opholde sig under opsyn af en af skolens lærere eller, hvor dette ikke er muligt, en fremmed tilsynshavende.

§ 10.§-link ↗

Eksaminanderne skal placeres således i lokalet, at de ikke kan nå hinanden. Den ledende tilsynshavende må påse, at dette er opfyldt, og om fornødent kræve, at skolen foretager de nødvendige forandringer af eksaminandernes pladser.

§ 11.§-link ↗

Eksaminanderne får af skolen udleveret eksamenspapirer og papir til kladeskrivning, men skal selv medbringe skrivematerialer og tilladte hjælpemidler.

Stk. 2. Ud over de tilladte hjælpemidler må ingen bøger eller hjælpemidler og ingen optegnelser befinde sig ved eksaminandens plads i eksamenslokalet. Tilladte hjælpemidler skal før prøvens begyndelse efterses af de tilsynshavende.

§ 12.§-link ↗

Hvor forholdene tillader det, kan skolen tillade eksaminander, der fremsætter ønske herom, at benytte skrivemaskine ved besvarelsen af skriftlige eksamensopgaver. Eksaminander, der anvender skrivemaskine, må ikke anbringes i samme lokale som eksaminander, der anvender håndskrift. Prøverne.

§ 13.§-link ↗

Den pågældende opgavekonvolut skal af skolens leder eller den af ham udpegede stedfortræder være bragt til eksamenslokalet inden prøvens begyndelse. På det fastsatte klokkeslet åbner skolens leder eller hans stedfortræder konvolutten, og de tilsynshavende forsyner alle eksaminander med et eksemplar af opgaven. Den ledende tilsynshavende skal sikre sig, at samtlige eksaminander har modtaget et fuldstændigt opgavesæt.

Stk. 2. I fagene stenografi og maskinskrivning fordeles kun eventuelle oplysninger til eksaminanderne, medens selve opgaven dikteres (oplæses) af faglæreren eller, såfremt dette ikke er muligt, af en anden af skolens leder udpeget lærer.

Stk. 3. Intet eksemplar af opgaven og intet af det udleverede papir må bringes ud af lokalet, så længe prøven varer. Den ledende tilsynshavende er ansvarlig for, at denne bestemmelse ikke overtrædes.

§ 14.§-link ↗

Under prøven må eksaminanderne kun henvende sig til de tilsynshavende.

Stk. 2. En eksaminand må normalt ikke forlade lokalet, før han har afleveret sin besvarelse: skulle det være nødvendigt for ham, skal han ledsages af en af de tilsynshavende.

§ 15.§-link ↗

Prøvens varighed må ikke for nogen eksaminands vedkommende strækkes ud over det for prøven gældende afslutningstidspunkt.

Stk. 2. Når en eksaminand afleverer sin besvarelse, skal en tilsynshavende påse, at den er forsynet med navnet på skolen og faget, samt at hvert enkelt stykke papir er forsynet med eksaminandens navn. Den tilsynshavende skal selv skrive sit navn på besvarelsen. Sammen med besvarelsen afleverer eksaminanden alt kladdepapir, som han har fået udleveret under prøven. Besvarelserne er skolens ejendom og skal af skolen opbevares i et år efter den afholdte eksamen. Kladden skal opbevares af skolen til udløbet af den pågældende eksamenstermin.

Stk. 3. Hvor der ved skriftlig eksamen er flere prøver i et fag, skal besvarelserne for hver prøve kuverteres for sig.

Stk. 4. Når alle besvarelser er afleveret, sørger skolens leder for, at besvarelserne indpakkes forsvarligt sammen med oplysning om eksamens art, fag, klasse og antal besvarelser, to eksemplarer af opgaven samt tre karakterlister. Besvarelserne skal være sorteret i overensstemmelse med den i karakterlisterne angivne rækkefølge af eksaminanderne. Pakken sendes efter at være forseglet eller forsynet med skolens mærkat anbefalet til censor senest den første hverdag efter eksamensdagen.

§ 16.§-link ↗

Opstår der ved censuren af besvarelserne formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har modtaget hjælp ved opgavernes besvarelse, skal dette straks meddeles til skolens leder, der afgør, om opgavebesvarelsen kan godkendes. Afgørelsen kan indankes for direktoratet for erhvervsuddannelserne, der da træffer den endelige afgørelse i sagen.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 9-16 skal i det omfang, de vedrører eksaminanderne, være meddelt disse forud for eksamen. Skolens leder skal sikre sig, at samtlige eksaminander gøres bekendt med de pågældende bestemmelser. Mundtlig eksamen

§ 17.§-link ↗

Eksaminationen er offentlig.

Stk. 2. Eksamensspørgsmålene udarbejdes af eksaminator inden prøvens afholdelse og forelægges censor til godkendelse. Spørgsmålene skal fyldigt og alsidigt dække hele pensum, og eksaminanderne må ikke forud for prøven gøres bekendt med dem. Spørgsmålenes antal skal overstige antallet af eksaminander med mindst 25 pct. og bør altid udgøre mindst 20.

Stk. 3. Spørgsmålene fordeles blandt eksaminanderne ved lodtrækning.

Stk. 4. Ved de mundtlige prøver gives en karakter for hvert fag. Bedømmelsen foretages af faglæreren og en censor. Eksaminationen foretages udelukkende af faglæreren. Kun undtagelsesvis kan censor gennem eksaminator stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Censor kan dog, såfremt han finder eksaminationen utilfredsstillende, afbryde denne og i enrum forhandle med eksaminator om ændring af eksaminationen. Retter eksaminator sig ikke derefter, skal censor indberette sagen til direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Stk. 5. Censor afgør, om der skal censureres efter hver eksamination eller efter en gruppe eksaminationer. Det påhviler censor at afgive sin bedømmelse først. Fællesbestemmelser.

§ 18.§-link ↗

Overtræder en eksaminand bestemmelserne i §§ 11, 13 eller 14, skal skolens leder straks bortvise ham fra eksamen, og han kan da ikke indstilles til eksamen på ny før til den følgende ordinære eksamenstermin, og da kun forudsat, at han følger undervisningen i den mellemliggende tid, medmindre der for den pågældende eksamens vedkommende er fastsat nærmere regler om, at privatister kan indstille sig. Den pågældende kan i så fald indstille sig til eksamen efter disse regler. Skolens leder skal straks indberette det skete til direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte regler gælder tillige for elever, der uden gyldig grund er udeblevet til den ordinære eksamenstermin.

§ 19.§-link ↗

Efter censurens afslutning afleverer censorerne, henholdsvis faglærer og censor, den af begge underskrevne karakterliste til skolens leder eller dennes stedfortræder. De afgivne karakterer skal angives såvel med bogstaver som med talværdi.

Stk. 2. Når eksamen er afsluttet, underretter skolens leder direktoratet for erhvervsuddannelserne om udfaldet i en nærmere af direktoratet fastsat form. Ikrafttrædelse.

§ 20.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1969.

Stk. 2. I bekendtgørelse nr. 122 af 30. marts 1966 om handelseksamen ophæves § 21. § 22 stk. 1-5 § 26 og § 31. I bekendtgørelse nr. 377 af 8. november 1966 om højere handelseksamen ophæves § 14, § 15, stk. 1- 5, § 19 og § 25. I bekendtgørelse nr. 387 af 11. november 1966 om handelsskolernes statskontrollerede højere fagprøver og statskontrollerede bogholderprøve ophæves § 20, § 21, stk. 1-5, § 25 og § 29. I bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1967 om handelsmedhjælpereksamen ophæves § 17, § 23 og § 26. I bekendtgørelse nr. 395 af 10. oktober 1967 om handelsskolernes statskontrollerede fagprøver ophæves § 31, § 36 og § 40. Bekendtgørelse nr. 322 af 12. juli 1967 om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer ophæves.