§ 1.§-link ↗
Berberisbuske (arter og varieteter af slægten Berberis ) samt Mahoberberis neubertii Schneid. må kun findes i botaniske haver, knyttet til universiteter og højere læreranstalter, samt på arealer, knyttet til statens plantepatologiske forsøg.
§ 2.§-link ↗
Så længe modtagelighed for sortrust ( Puccinia graminis Pers. ) ikke er påvist hos nedennævnte arter og varieteter, undtages disse fra det i § 1 nævnte forbud, for så vidt de ikke er podet på Berberis vulgaris L. eller andet rustmodtageligt underlag: Berberis aggregata Schneid. Berberis dictyophylla Franch. Berberis koreana Palib. Berberis rubrostilla Chittenden Berberis Wilsonii Hemsl. et Wils. Berberis parvifolia Sprague Berberis »polyantha« (B. prattii Hemsl.) Berberis thunbergii D. C. Alle stedsegrønne arter (undtagen Mahoberberis neubertii Schneid).
§ 3.§-link ↗
Statens plantetilsyn skal når som helst og hvor som helst have adgang til private og offentlige haver, marker og andre arealer - dyrkede eller udyrkede-, hvor Berberis af enhver art vides eller kan formodes at forekomme, for at undersøge, hvorvidt sådanne planter findes i vedkommende have, mark osv.
§ 4.§-link ↗
Såfremt statens plantetilsyn konstaterer ulovlige Berberis, skal tilsynet pålægge ejeren af disse at fjerne sådanne Berberis inden 14 dage.
Stk. 2. Undlader en ejer at efterkomme påbud om fjernelse af ulovlige Berberis, kan statens plantetilsyn lade arbejdet udføre på vedkommendes bekostning.
§ 5.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde i medfør af i lov nr. 121 af 12. april 1957.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1969.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 27 af 11. februar 1953 om foranstaltninger til bekæmpelse af sortrust ophæves.