Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om godtgørelse af udgifter til lægeundersøgelse af værnepligtige. I medfør af § 15 i lov nr. 210 af 11. juni 1954 om værnepligt fastsættes herved efter indhentet tilslutning fra folketingets finansudvalg følgende regler om godtgørelse af værnepligtiges udgifter til lægeundersøgelser, attestudstedelser m.v., der er foretaget efter pålæg af udskrivningsmyndighederne: Til værnepligtige, som angiver eller formodes at have en lidelse, der vil være af betydning for bedømmelsen af deres tjenstdygtighed, og som må bevises ved lægeattest, udleveres af sessionen eller udskrivningskredsen en ved indenrigsministeriets foranstaltning fremstillet vejledning om fremskaffelse af lægeerklæring med attestblanket. I godtgørelse for lægeattester m.v., uddelt på grundlag af den til en værnepligtig udleverede vejledning, ydes MAKSIMALT følgende beløb: 1. Til den af den værnepligtige sædvanligt benyttede læge for en attest, der kan afgives på grundlag af lægens egne iagttagelser eller eget kendskab til den værnepligtiges helbredstilstand, herunder på grundlag af tidligere foretagne speciallæge- eller hospitalsundersøgelser: indtil 11 kr. 2. Til den af den værnepligtige sædvanligt benyttede læge for henvisning til speciallæge eller sygehus (sygehusafdeling): indtil 4 kr. 50 øre. 3. Til speciallæge i øjensygdomme for en erklæring vedrørende sådanne sygdomme: indtil 13 kr. 4. Til speciallæge i øre-, hals- og næsesygdomme for en erklæring vedrørende sådanne sygdomme: indtil 27 kr. 50 øre. 5. Til anden speciallæge, til hvilken den værnepligtige er henvist enten direkte af udskrivningsmyndighederne eller af den af ham sædvanligt benyttede læge i overensstemmelse med den til værnepligtige udleverede vejledning: indtil 27 kr. 50 øre. 6. Til den af den væærnepligtige - nu eller tidligere - sædvanligt benyttede læge for en erklæring vedrørende en alvorligere lidelse (f.eks. gigtfeber eller sukkersyge), som lægen tidligere har behandlet den værnepligtige for: indtil 7 kr. 50 øre. 7. Til den af den værnepligtige sædvanligt benyttede læge eller anden læge for foretagelse af en af udskrivningsmyndighederne nærmere angivet speciel lægeundersøgelse af mindre omfang (f.eks. undersøgelse af urin eller blodtype): indtil 7. kr. 50 øre. For så vidt angår de foran under 3, 4 og 5 anførte lægeerklæringer fra speciallæge er den maksimale godtgørelse dog kun 11 kr., såfremt erklæringen skrives på grundlag af tidligere foretagne undersøgelser (journaludskrift). Til samtlige ovennævnte beløb ydes tillæg som til de på finanslovens honorarkonti opførte honorarer, d.v.s. såvel det midlertidige tillæg som honorartillægget. Foruden godtgørelse for udgifter til lægeattester m.v. kan godtgøres sådanne udgifter - bortset fra beløb i alt under 2 kr. - til befordring med offentlige befordringsmidler, som er nødvendiggjort af lægeundersøgelsen, såfremt de værnepligtige på sessionen fremsætter begæring derom og medbringer den afbenyttede billet eller anden dokumentation. Sådan godtgørelse vil dog kun kunne ydes, såfremt de værnepligtige henvender sig til deres sædvanlige læge eller til den læge, der har behandlet dem for den angivne lidelse, eller, hvis det er nødvendigt, til den speciallæge eller overlæge ved det sygehus eller den sygehusafdeling, som den sædvanligt benyttede læge har henvist til. Såfremt den værnepligtige ikke tidligere har været undersøgt eller behandlet for den formodede lidelse, hverken hos praktiserende læge eller speciallæge eller på sygehus eller sygehusafdeling, er det normalt en forudsætning for godtgørelsen af befordringsudgifter, at den værnepligtige henvender sig til en af de nærmest boende læger eller, hvor han er blevet henvist til speciallæge, til en af de nærmest boende speciallæger. Som overvejende hovedregel skal statens befordringsmidler benyttes til rejser, for hvilke der ydes godtgørelse i henhold til foranstående. Nærværende bekendtgørelse træder i kraft med virkning fra den 1. april 1967 at regne. INDENRIGSMINISTERIET, DEN 18. MARTS 1967. P.M.V. Zeuthen. /Louis Heegaard.