Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om pligt til i forbindelse med selvangivelsen at specificere fradrag for repræsentationsudgifter. I A. I medfør af den finansministeren ved § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 212 af 19. juni 1964 (kontrolloven) tillagte bemyndigelse har finansministeren efter indstilling fra ligninsrådet fastsat følgende: Skattepligtige (selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere,selskaber og skattepligtige foreninger m.v.), der begærer fradrag for repræsentationsudgifter, er pligtige til i forbindelse med selvangivelsen at specificere disse udgifter i nedennævnte hovedposter: 1) Restaurationsbesøg. 2) Tobaksvarer, vin og spiritus m.v. 3) Gaver og blomster. 4) Anden repræsentation med angivelse af arten. 5) Godtgørelse til medarbejdere efter regning. Såfremt der ikke foreligger dokumentation i form af regninger el.lign. for de under 1)-5) nævnte udgifter, må det fremgå af specifikationen. Foranstående regler finder anvendelse fra og med skatteåret 1968-69; for skattepligtige, hvis indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69, er påbegyndt inden den 1. januar 1967, dog først fra og med skatteåret 1969-70. Reglerne gælder ikke i tilfælde, hvor der alene begæres fradrag for repræsentationsudgifter, der enten er afholdt indenfor en ved lov fastsat repræsentationsgodtgørelse, eller er omfattet af de af ligningsrådet godkendte faste fradrag, som kan foretages uden dokumentation i det enkelte tilfælde. B. Såvel med henblik på muligheden for at opfylde specifikationspligten som af hensyn til kontrollen ved skatteligningen vil det for alle skattepligtige være af betydning, at der for udgifter af den omhandlede art føres særskilt regnskab (eventuelt særskilt konto eller lign.), der er således indrettet, at det på grundlag heraf vil være muligt at meddele de fornødne specifikationer. Af regnskabet, kontoen eller lign. sammenholdt med bilagsmaterialet bør således fremgå, i hvilken anledning (f.eks. forretningsmøde) hver enkelt udgiftspost er afholdt, i hvilket omfang udgiften er afholdt under deltagelse af indehaveren personligt, af en hovedaktionær eller af bestyrelsesmedlemmer, og i hvilket omfang udgiften er afholdt af funktionærer eller andre medarbejdere, samt om de pågældende har afholdt udgiften efter regning eller modtaget repræsentationsgodtgørelse. I sidstnævnte forbindelse bemærkes, at hvor der til en lønmodtager udbetales repræsentationstillæg eller lign., må beløbet som hidtil medregnes som lønindtægt for lønmodtageren, som derefter i overensstemmelse med foranstående må specificere de repræsentationsudgifter, for hvilke han begærer fradrag. C. Bortset fra kravet om specifikation af repræsentationsudgifter vil det som hidtil normalt være et vilkår for adgangen til at fratrække disse udgifter, at de kan dokumenteres ved fremlæggelse af bilag. Det må af bilaget fremgå, hvem der har leveret ydelsen, og, hvis det er sædvanligt, hvem der er modtageren. Endvidere må det fremgå af bilaget, hvilke ydelser det vedrører, og det må, når dette er sædvanligt, være forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatspåtegning). Specielt med hensyn til restaurationsbilag må det forlanges, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning denne er afholdt. Uanset om specifikationskravet opfyldes, og dokumentation for udgifternes afholdelse foreligger, vil ligningsmyndighederne i samme omfang som hidtil være berettiget til at skønne over, om de afholdte udgifter kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter. II I forbindelse med blanketterne til selvangivelse af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1967-68 er der udfærdiget et særligt skema til specifikation af eventuelle fradrag for repræsentationsudgifter. Der er ikke pligt til at udfylde skemaet for dette skatteår. Finansministeriet, den 23. december 1966. Henry Gruenbaum.