Bekendtgørelse nr. 395 · 1966

Historisk

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. (* 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. (* 1)

Dokumentdato: 21. nov. 1966Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Andragende om godkendelse som kørelærer indgives til formanden for prøveudvalget i det område, hvor andrageren er bosat. I andragendet skal anføres, til hvilke kategorier af køretøjer godkendelse ønskes, samt hvor længe andrageren har haft førerbevis, til hvilke kategorier af køretøjer, og hvor og når sidste førerbevis er udstedt. Endvidere skal det oplyses, om andrageren har søgt godkendelse som kørelærer.

Stk. 2. Der kan aflægges prøve med følgende kategorier af køretøjer:

§ 2.§-link ↗

Skriftlige prøver afholdes hvert år i februar og august måneder for andragere anmeldt inden 1. februar og 1 august, og mundtlige prøver afholdes hvert år i maj og november måneder for andragere anmeldt inden 1. maj og 1. november. Bestået skriftlig prøve i februar bevarer sin gyldighed indtil udgangen af november måned samme år, og bestået skriftlig prøve i august, bevarer sin gyldighed indtil udgangen af maj måned det følgende år.

Stk. 2. Efter bestået skriftlig prøve kan den, der fortsat opfylder betingelser i § 76, stk. 1 b) og c), hos formanden for prøveudvalget få udstedt erklæring herom, hvorefter han, indtil han har bestået den mundtlige prøve, dog højst i 3 måneder, kan fungere som kørelærer under vejledning og opsigt af en godkendt kørelærer i overensstemmelse med færdselslovens § 76, stk. 4. Politimesteren og bilinspektøren på andragerens hjemsted underrettes om udstedelse af denne erklæring.

Stk. 3. Anmeldelse til mundtlig prøve indgives til formanden for prøveudvalget, der underretter andrageren om, hvornår prøven afholdes. Prøveudvalg.

§ 3.§-link ↗

Prøve afholdes i nedennævnte byer for andragere hjemmehørende i de anførte politikredse: København, for politikredsene 1-20 og 22, Nykøbing Falster, for politikredsene 21 og 23-26, Odense, for politikredsene 27-36, Århus, for politikredsene 37 og 39-46, Ålborg, for politikredsene 47 og 49-56, Viborg for politikredsene 48 og 57-63, Haderslev, for politikredsene 38 og 64-72.

§ 4.§-link ↗

Prøve aflægges for et prøveudvalg bestående af følgende medlemmer:

§ 5.§-link ↗

Andrageren skal ved aflæggelse af den mundtlige prøve stille et efter udvalgets skøn egnet motorkøretøj til rådighed: 1) Ved prøve til motorcykel: en til øvelseskørsel godkendt 2-hjulet motorcykel og en tilsvarende til øvelseskørsel godkendt motorcykel med sidevogn. 2) Ved prøve til motorvogn: en til øvelseskørsel godkendt personmotorvogn, der opfylder betingelserne i førerbevisbekendtgørelses § 28, stk. 2, a). 3) Ved prøve til motorvogn med påhængsvogn: en til øvelseskørsel godkendt lastmotorvogn med størst tilladte totalvægt på mindst 6000 kg, belæsset med mindst 50 pct. af den tilladte last, med tilkoblet 2-akslet påhængsmotorvogn med størst tilladte totalvægt på mindst 8000 kg, belæsset med mindst 50 pct. af den tilladte last.

Stk. 2. Hvor prøve aflægges under et til flere kategorier af køretøjer, gennemføres prøverne i så nær fortsættelse af hinanden, som forholdene tillader det.

Stk. 3. Hvis en andrager, der har godkendelse som kørelærer til en kategori af køretøjer, ønsker godkendelsen udvidet til tillige at omfatte andre kategorier af køretøjer, aflægges en efter forholdene modificeret prøve.

§ 6.§-link ↗

Ved den SKRIFTLIGE prøve skal besvares et antal opgaver omfattende såvel færdselsmæssige spørgsmål som tekniske spørgsmål vedrørende køretøjer af den art, hvortil godkendelse søges. Der gives 2 1/2 time til besvarelsen.

§ 7.§-link ↗

Den MUNDTLIGE prøve består af en teoretisk prøve omfattende en kundskabsprøve og en undervisningsprøve samt af en praktisk prøve delt i en prøve i praktisk kørefærdighed og en prøve i undervisning i praktiskkørsel. Den mundtlige prøves samlede varighed må normalt ikke være under 1 1/2 time.

Stk. 2. Om den mundtlige prøve gælder følgende: A. Den teoretiske prøve. a) Under kundskabsprøven må den pågældende godtgøre indgående kendskab til og forståelse af det stof, hvori der eksamineres til førerprøve med køretøj af den art, hvortil godkendelse søges. Han skal på forlangende kunne demonstrere sin viden på et køretøj eller dele deraf eller dertil egnede plancher, modeller eller lignende. b) Ved undervisningsprøven skal andrageren optræde som kørelærer over for en person, der ikke er færdiguddannet som motorfører. Det påhviler andrageren at sørge for tilstedeværelsen af denne person, hvorom aftale om fornødent må træffes med en stedlig kørelærer. Prøveudvalget kan nægte at godkende en person, der af andrageren stilles som elev. Eventuel udgift ved elevens deltagelse i prøven må afholdes af andrageren. Såfremt en elev undtagelsesvis ikke kan tilvejebringes, fungerer et af prøveudvalgets medlemmer som elev. Under prøven stilles det andrageren som opgave at undervise eleven ud fra nærmere angivne forudsætninger, der så vidt muligt skal svare til elevens faktiske uddannelsestrin. Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, om den pågældende kan antages at have evner til at undervise på rigtig måde under hensyn til elevens uddannelsesniveau og til at bibringe eleven den rigtige opfattelse af førerens pligter med hensyn til hensynsfuld kørsel og formålstjenlig manøvrering. Han må vise evne til på klar og udtømmende måde at bibringe viden om de pågældende forhold til personer uden forhåndskendskab til emnet. B. Den praktiske prøve. a) Ved prøven i praktisk kørsel stilles samme krav om rutineret og hensynsfuld kørsel som ved førerprøver til erhvervsmæssigpersonbefordring, jfr. førerbevisbekendtgørelsens § 28. Under prøven skal eleven kunne demonstrere afværgeteknik i kritiske situationer. b) Ved prøven i undervisning i praktisk kørsel stilles det andrageren som opgave at undervise eleven ud fra nærmere angivne forudsætninger - der så vidt muligt bør svare til elevens faktiske uddannelsestrin - f.eks.: at eleven aldrig tidligere har ført motorkøretøj, at han for første gang skal køre på mere befærdede gader, at det er sidste undervisningstime før prøve, at han særlig skal undervises f.eks. i bakning og vending eller lignende. Ved bedømmelsen af prøven lægges på tilsvarende måde som nævnt under afsnit A b) afgørende vægt, på pædagogiske evner, herunder evnen til at udnytte de konkret opståede færdslessituationer til at belære eleven om, hvorledes denne skal forholde sig, samt evnen til at lede eleven gennem trafikken til mindst mulig fare og ulempe for andre trafikanter.

§ 8.§-link ↗

Nærmere regler om kravene ved prøven fastsættes i en af justitsministeriet udarbejdet vejledning, der kan rekvireres hos formændene for prøveudvalgene.

§ 9.§-link ↗

Aflæggelse af den mundtlige prøve kan afbrydes, såfremt prøveudvalget finder, at aspiranten ikke vil kunne bestå prøven.

Stk. 2. Den, der 3 gange har underkastet sig skriftlig prøve, kan ikke indstilles sig påny uden særlig tilladelse fra vedkommende prøveudvalg. Tilladelse kan kun meddeles under ganske særlige omstændigheder. Godkendelsen.

§ 10.§-link ↗

Er prøven bestået, meddeler formanden for prøveudvalget resultatet til førerbeviskontoret på andragerens hjemsted. Førerbeviskontoret forsyner derefter andragerens førerbevis med påtegning om godkendelsen som kørelærer. I påtegningen skal anføres, til hvilke kategorier af køretøjer godkendelse er meddelt.

Stk. 2. Bestået prøve med motorcykel giver adgang til at virke som kørelærer med solomotorcykel, motorcykel med sidevogn og trehjulet motorcykel.

Stk. 3. Bestået prøve med motorvogn med tilladt totalvægt ikke over 3500 kg, jfr. § 1, stk. 2, nr 2, giver adgang til at virke som kørelærer med motorvogn af den nævnte art samt med traktor.

Stk. 4. Bestået prøve med motorvogn med påhængsvogn, jfr. § 1, stk. 2, nr. 3, giver adgang til at virke som kørelærer med motorvogn af enhver kategori uden eller med påhængsvogn med tilladt totalvægt over 750 kg samt med traktor.

Stk. 5. Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende godtgør at have førerbevis og fornyet på begæring, såfremt de i færdselslovens § 76, stk. 3, fastsatte betingelser er opfyldt.

Stk. 6. Ved flytning til anden politikreds skal anmeldelse ske til førerbeviskontoret såvel på fraflytnings- som på tilflytningsstedet.

Stk. 7. Politiet fører en fortegnelse overgodkendte kørelærere og giver bilinspektøren meddelelse om tilgang og afgang af godkendte kørelærere i kredsen.

Stk. 8. Det påhviler politiet lejlighedsvis at føre kontrol med, at personer, der optræder som kørelærere, har opnået godkendelse.

§ 11.§-link ↗

Kørelærerprøve, der af befalingsmænd under forsvaret og civilforsvaret er bestået ved prøve aflagt for det særlige prøveudvalg ved forsvarets motorskole, København, ligestilles med prøve bestået i henhold til foranstående regler, således at den pågældende efter andragende til førerbeviskontoret, der påser, at andrageren også i øvrigt opfylder betingelserne, får godkendelse som kørelærer til den eller de kategorier af køretøjer, hvortil den anførte prøve er bestået, jfr. herved § 10. Dokumentation for, at prøven er bestået, sker enten ved forelæggelse af bevis fra prøveudvalget eller for militære befalingsmænd ved forevisning af militært førebevis med påtegning om, at vedkommende er autoriseret som militær kørelærer. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

§ 12.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1967. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 130 af 12. maj 1958 om godkendelse af kørelærere, som ændret ved bekendtgørelge nr. 257 af 10. juli 1962 og bekendtgørelse nr. 352 af 8. november 1962.

§ 13.§-link ↗

Godkendelse meddelt før denne bekendtgørelses ikrafttræden bevarer sin gyldighed, indtil gyldighedsperioden for indehaverens førerbevis udløber, dog højst i 5 år regnet fra udstedelsen eller sidste fornyelse af førerbeviset.

Stk. 2. Prøve efter de hidtil gældende regler afholdes sidste gang i februar måned 1967 for andragere anmeldt inden 1. februar 1967. Prøveudvalgene kan dog tillade, at andragere, der anmeldes efter dette tidspunkt, aflægger prøve efter de hidtil gældende regler, såfremt dette kan nås inden udgangen af februar måned 1967.