Bekendtgørelse nr. 284 · 1966

Historisk

Bekendtgørelse om fastsættelse af ændret fredningsbælte ved Kongeåens udløb i havet.

Bekendtgørelse om fastsættelse af ændret fredningsbælte ved Kongeåens udløb i havet.

Dokumentdato: 21. jul. 1966Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

medfør af § 19, stk. 4, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri bekendtgøres herved, at det af landbrugsministeriet under 24. juni 1936 fastsatte fredningsbælte ved Kongeåens udløb i havet er ophævet. Fredningsbæltet ved Kongeåens udløb fastsættes herefter således, at det omfatter et område fra slusen i havdiget til et punkt 1600 meter fra slusen i en bredde af 200 meter på hver side af den gravede rendes midterlinie.

§ 2.§-link ↗

Inden for det således fastsatte fredningsbælte må intet fiskeri finde sted. Omfattet af forbudet er også det i ovennævnte lovs § 19, stk. 1, omhandlede fiskeri i august, september, oktober og november måneder med ruser, der er bestemt til fangst af blankål og hvis munding og fangarme vender mod strømmen.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 33 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. august 1966.