Bekendtgørelse nr. 248 · 1966

Historisk

Bekendtgørelse om militærets og civilforsvarets regulering af færdslen (* 1)

Bekendtgørelse om militærets og civilforsvarets regulering af færdslen (* 1)

Dokumentdato: 17. jun. 1966Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Poster og patruljer fra såvel det militære forsvar som civilforsvaret kan regulere færdselen på vej i det omfang, det er påkrævet af hensyn til den uhindrede fremførelse af kørende eller marcherende kolonner fra det militære forsvar eller civilforsvaret eller disses enkelte køretøjer, som under øvelse ikke kan tilpasse sig den almindelige færdsel.

Stk. 2. Såfremt uniformeret politi er til stede, skal sådan regulering normalt overlades til dette eller foretages i samarbejde med dette.

Stk. 3. Ved feltøvelser (manøvrer) og lignende i forvejen tilrettelagt arrangementer, der kræver særlige færdselsmæssige foranstaltninger, finder regulering m.v. sted på grundlag af forudgående forhandling med vedkommende politimester (i København politidirektøren).

§ 2.§-link ↗

Regulering af færdselen kan kun foretages af dertil beordret uniformeret personel fra det militære forsvar eller civilforsvaret. Personellet skal normalt være iført hjelm eller være kendetegnet som tilhørende det militøre forsvars poiltienheder (MP-armbind, hvide livremme m.v.).

Stk. 2. Færdselsreguleringen skal finde sted ved tydelig tegngivning i overensstemmesle med de herfor af justitsministeriet fastsatte bestemmelser, for tiden bekendtgørelse nr. 251 af 15. september 1955 om politiets tegngivning ved færdselsregulering.

§ 3.§-link ↗

De vejfarende er pligtige at følge tegngivning og anvisninger fra det militære forsvars og civilforsvarets poster og patruljer.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1966. Samtidig ophæves justitsministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 9. juni 1958 om militære posters og patruljers regulering af færdselen.