§ 1.§-link ↗
Bevillingen omfatter alene salt (natriumklorid) og giver ingen ret til efterforskning eller indvinding af andre råstoffer.
Stk. 2. Bevillingen giver alene ret til opløsning, oppumpning og fremstilling af salt på grundlag af de oppumpede saltopløsninger og er derfor ikke til hinder for, at der til anden side gives bevilling med eneret til indvinding af salt ved minedrift (stensalt).
§ 2.§-link ↗
Såfremt der ved bevillingshaverens saltindvinding som biprodukt af virksomheden fremdrages nogen andet råstof, hørende til de råstoffer, som normalt optræder i forbindelse med saltaflejringer, vil bevillingshaveren dog have ret til, i det ved saltindvindingsvirksomheden fremdragne omfang, at udnytte dette råstof enten til brug i egen virksomhed eller ved afhændelse til andre. Ifald ministeren for offentlige arbejder skønner, at sådan udnyttelse af noget andet råstof har fået væsentlig økonomisk betydning, kan han pålægge bevillingshaveren at svare en rimelig afgift herfor. Er eller bliver der udfærdiget eneretsbevilling til anden side til indvinding af det pågældende råstof, kan ministeren derhos bestemme, at de kvanta af dette råstof, som bevillingshaveren fremdrager og ønsker at afhænde, skal afhændes til vedkommende anden bevillingshaver, og fastsætte vilkårene herfor.
§ 3.§-link ↗
Bevillingshaveren skal respektere, at der til anden side meddeles eneretsbevilling til at foretage opløsning af salt i salthorsten ved Knopper (Harboøretangen med Rønland), jfr. vedhæftede kortbilag I, og oppumpning af sådan saltopløsning til brug ved fremstilling på stedet af klor gennem elektrolyse, ligesom bevillingshaveren må tåle, at den del af det hertil opskyllede salt, som bliver til rest efter elektrolysens gennemførelse, uden yderligere forarbejdning inden for et årligt kvantum på 25.000 t afsættes som inddampningssalt. Der skal dog sikres bevillingshaveren købsret til det pågældende restsalt til den pris med fradrag af salgsomkostninger, som bevillingshaveren selv opnår ved salg ab fabrik i løs vægt af salt af tilsvarende kvalitet.
§ 4.§-link ↗
Det følger af det i § 3 anførte, at bevillingshaveren ikke må foretage undersøgelser i eller indvinding fra salthorsten ved Knopper.
Stk. 2. Uden særlig tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder må bevillingshaveren ej heller foretage undersøgelser i eller indvinding fra salthorsten ved Suldrup, jfr. vedhæftede kortbilag II.
§ 5.§-link ↗
Bevillingshaveren må tåle, at der × samtidig med dennes efterforskning og indvinding af salt × af eventuelle andre bevillingshavere overalt i Danmarks undergrund foretages efterforskning og indvinding af andre råstoffer, respektive af salt i form af stensalt. Efter at de i § 6, stk. 2, ommeldte områder, inden for hvilke bevillingshaverens indvinding skal foretages, er fastlagt, vil der dog ikke inden for disse områder kunne foretages efterforskning eller indvinding af andre bevillingshavere, medmindre dette kan gøres, uden at der derved sker afbræk i bevillingshaverens produktionsmuligheder.
§ 6.§-link ↗
Bevillingen meddeles for et tidsrum af 50 år.
Stk. 2. De første 3 år af bevillingsperioden kan af bevillingshaveren benyttes til yderligere efterforskning i de forefundne salthorste × bortset fra de i § 4 nævnte × og andetsteds samt til anden undersøgelse med henblik på at få fastslået, hvor og hvorledes indvindingen af saltet mest hensigtsmæssigt kan iværksættes. Inden denne 3-års periodes udløb skal bevillingshaveren til ministeren for offentlige arbejder afgive bindende erklæring om, fra hvilket område han agter at iværksætte virksomhed med opløsning af salt og oppumpning af saltopløsning og eventuelt × samtidigt eller senere inden for 3-års perioden × om et supplerende område, som bevillingshaveren måtte ønske forbeholdt for en mulig senere udvidelse eller flytning af denne virksomhed. Samtidig må bevillingshaveren forelægge planerne m.v. for indvindingsvirksomheden og de herfor fornødne anlæg, herunder de for fremstillingen m.v. af saltet på grundlag af den oppumpede saltopløsning fornødne, ligesom denne må godtgøre, at de efter ministerens skøn til virksomheden fornødne pengemidler er sikret, jfr. § 2, stk. 3, i ovennævnte lov.
Stk. 3. Bevillingshaveren er pligtig, senest inden 3 år fra ministeriets meddelelse om, at planerne m.v. er godkendt, at fuldføre anlæggene og iværksætte indvindingen inden for det fastlagte område. Forinden en indvinding i det supplerende område iværksættes, vil planerne herfor være at forelægge ministeren til godkendelse.
Stk. 4. Såfremt bevillingshaveren senere i bevillingsperioden måtte fremsætte en begrundet anmodning herom, kan ministeren for offentlige arbejder tillade, at bevillingshaveren tillige med eller i stedet for de i stk. 2 omhandlede områder foretager indvinding inden for et tredje, nærmere afgrænset område.
Stk. 5. Bevillingshaveren forpligter sig til at gøre en effektiv indsats for at fremme produktion og afsætning på lønnende vilkår såvel i Danmark som i udlandet af de i henhold til nærværende bevilling fremstillede produkter. Såfremt ministeren skønner, at bevillingshaveren på noget tidspunkt ikke opfylder denne forpligtelse, skal han skriftligt underrette bevillingshaveren herom, og såfremt forholdet ikke er blevet bragt i orden inden for en af ministeren fastsat frist på mindst 6 måneder, kan ministeren henvise spørgsmålet om, hvorvidt bevillingen er misligholdt til afgørelse af det i § 15 nævnte voldgiftsnævn.
Stk. 6. Såfremt indvindingsvirksomheden helt opgives eller lades ude af drift i mere end 2 på hinanden følgende år, bortfalder bevillingen, dog at bevillingshaveren midlertidigt kan standse en igangsat indvinding i indtil 5 år, såfremt han over for ministeren godtgør, at det på vedkommende tidspunkt må anses for økonomisk uforsvarligt at fortsætte indvindingen. I tilfælde af tvist om nødvendigheden af den ønskede standsning af virksomheden eller om længden af det tidsrum, virksomheden lades ude af drift, kan spørgsmålet henvises til afgørelse af det i § 15 ommeldte voldgiftsnævn.
Stk. 7. I tilfælde af »force majeure« forlænges de i stk. 2 og 3 samt 6 ommeldte frister for et tidsrum svarende til det, i hvilket den pågældende tilstand har bestået.
Stk. 8. Senest 5 år inden bevillingens udløb vil der være at optage forhandlinger om eventuel fornyelse af bevillingen og betingelserne herfor.
§ 7.§-link ↗
På bevillingshaverens begæring og på dennes bekostning vil der overensstemmende med undergrundslovens regler herom kunne ske ekspropriation af sådanne arealer m.v., som efter ministeren for offentlige arbejders skøn måtte være nødvendige for efterforsknings- eller indvindingsvirksomheden.
§ 8.§-link ↗
Bevillingshaveren er pligtig senest inden en måned før hvert nyt regnskabsårs begyndelse til ministeren for offentlige arbejder at indsende meddelelse om den i regnskabsåret planlagte produktion.
Stk. 2. I tilfælde af væsentlige afvigelser fra produktionsplanen er bevillingshaveren pligtig at underrette ministeren herom.
§ 9.§-link ↗
Ministeren for offentlige arbejders tilsynsførende samarbejder med bevillingshaverens driftsledelse og udøver det efter undergrundslovens § 4, stk. 1, nr. 3, fornødne tilsyn med bevillingshaverens virksomhed.
Stk. 2. Alle udgifter i forbindelse med det anordnede tilsyn refunderes staten af bevillingshaveren.
Stk. 3. Forinden bevillingshaveren iværksætter geofysiske eller geologiske arbejder, skal han give ministeren for offentlige arbejder meddelelse om planerne for sådanne arbejder. Når bevillingshaveren i medfør af eneretsbevillingen iværksætter en boring, skal han efter den instruktion, som måtte blive givet af Danmarks geologiske undersøgelse, til samme indsende de i ovennævnte lovs § 3 foreskrevne meddelelser om boringens beliggenhed og resultater. Foreløbige rapporter over de geofysiske og geologiske arbejder indsendes hver måned til ministeren. Udførlige geofysiske og geologiske rapporter over udførte arbejder, bilagt kopier af alle originale data, skal indsendes til Danmarks geologiske undersøgelse hvert halvår. Eventuelle borehuller, som opgives af bevillingshaveren, og som ikke i henhold til § 14, stk. 3, ønskes overtaget af staten, skal af bevillingshaveren lukkes og tildækkes efter tilsynets nærmere bestemmelse.
§ 10.§-link ↗
Senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår skal bevillingshaveren til tilsynet indsende et eksemplar af sit regnskab vedrørende den af bevillingen omfattede virksomhed. Regnskabet skal være revideret af en statsautoriseret revisor og forsynet med dennes påtegning.
Stk. 2. Bevillingshaveren er pligtig at give tilsynet på ministerens vegne alle oplysninger om den af bevillingen omfattede virksomhed, som af hensyn til tilsynet måtte være påkrævet, herunder også oplysninger om mængden af det indvundne, salgbare eller i selve virksomheden anvendte råstof.
§ 11.§-link ↗
Bevillingshaveren svarer til den danske stat en afgift på 1 kr. 50 øre pr. ton salt. Mængden beregnes gennem måling af den oppumpede saltopløsning og dennes koncentration.
Stk. 2. Når 3 hele kalenderår er forløbet efter indvindingens igangsættelse, og derefter hvert 3. år, reguleres afgiften op eller ned i forhold til stigning eller fald i det af statistisk departement beregnede engrospristal. Det pr. december 1963 gældende pristal danner udgangspunkt for reguleringen.
Stk. 3. Afgiften erlægges hvert års 1. marts af det i det forudgående kalenderår indvundne kvantum.
§ 12.§-link ↗
Bevillingen kan ikke overføres til andre uden samtykke fra ministeren for offentlige arbejder. Samme regel gælder med hensyn til overførsel til andre ved bortforpagtning eller på anden måde af nogen del af den af bevillingen omfattede virksomhed.
Stk. 2. Denne regel skal dog ikke være til hinder for, at bevillingshaveren ved gennemførelsen af sin virksomhed anvender andre firmaer, der udfører det dem overladte arbejde på bevillingshaverens ansvar og for dennes regning.
§ 13.§-link ↗
Ud over det i § 6, stk. 6, nævnte tilfælde bortfalder eneretsbevillingen, såfremt nogen af de i ovennævnte lov for bevillingens meddelelse fastsatte betingelser ikke opfyldes. Det samme gælder, ifald bevillingshaveren kommer under konkurs eller træder i likvidation.
Stk. 2. Såfremt noget af de ved bevillingen fastsatte særlige vilkår ikke overholdes, vil ministeren for offentlige arbejder give bevillingshaveren meddelelse om den efter ministerens opfattelse foreliggende tilsidesættelse af vilkårene, og forholdet skal da bringes i orden inden en af ministeren fastsat rimelig frist. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem ministeren og bevillingshaveren om det rejste spørgsmål, kan dette af hver af parterne indbringes til afgørelse af det i § 15 ommeldte voldgiftsnævn.
Stk. 3. Bevillingshaveren kan på ethvert tidspunkt opgive bevillingen og derved frasige sig rettigheder og forpligtelser efter denne.
§ 14.§-link ↗
Såfremt bevillingen udløber uden at være blevet forlænget, eller bortfalder af anden grund, er staten berettiget til at overtage de bevillingshaveren tilhørende og til den koncessionerede virksomhed tilvejebragte anlæg til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af det i § 15 omhandlede voldgiftsnævn ved vurdering.
Stk. 2. I det omfang, staten ikke overtager de til den koncessionerede virksomhed hørende anlæg, er bevillingshaveren berettiget til at fjerne disse, og denne er pligtig til på ministerens forlangende at fjerne sådanne til opløsnings- og oppumpningsvirksomheden samt til saltopløsningens fremføring til saltfabrikken hørende anlæg, hvis forbliven efter ministerens skøn er til ulempe for det offentlige eller private.
Stk. 3. I bevillingsperioden er bevillingshaveren, såfremt etablerede borehuller opgives, pligtig at overlade staten de pågældende borehuller med tilhørende arealer samt de ved opskylningsvirksomheden benyttede røranlæg × dog ikke pumpemaskiner og lignende. Dersom der ikke kan opnås enighed om prisen for arealerne og røranlæggene, fastsættes vederlaget efter de i stk. 1 omhandlede regler.
§ 15.§-link ↗
Spørgsmål, som efter nærværende bevillings indhold beror på ministeren for offentlige arbejders skøn eller bestemmelse, afgøres endeligt af ministeren, jfr. dog § 6, stk. 5 og 6, § 13, stk. 2, samt § 14, stk. 1 og 3, i hvilke tilfælde adgang til voldgiftsafgørelse udtrykkeligt er hjemlet.
Stk. 2. Tvistigheder, der efter det anførte kan henvises til voldgift, afgøres endeligt af et voldgiftsnævn på 3 medlemmer, af hvilke ministeren vælger et og bevillingshaveren et medlem, de to således valgte medlemmer udpeger i forening en opmand, og ifald de ikke kan enes herom, udpeges opmanden af Højesterets præsident. Nævnet fastsætter selv reglerne for behandling af det rejste spørgsmål og bestemmer, hvem der skal afholde omkostningerne ved voldgiften. Nævnet træffer om fornødent sin afgørelse ved stemmeflerhed.
Stk. 3. Andre tvistigheder, som måtte opstå mellem staten og bevillingshaveren i noget spørgsmål angående denne bevilling, afgøres af de danske domstole. Værneting er København.