Bekendtgørelse nr. 198 · 1963

Historisk

Bekendtgørelse af regulativ for vicebiskoppen for Færøerne

Bekendtgørelse af regulativ for vicebiskoppen for Færøerne

Dokumentdato: 31. maj 1963Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse af regulativ for vicebiskoppen for Færøerne I medfør af den kirkeministeren ved lov nr. 48 af 25. februar 1963 om oprettelse af en stilling som vicebiskop for Færøerne § 1 givne bemyndigelse har kirkeministeriet stadfæstet følgende regulativ for vicebiskoppen for Færøerne: 1. Vicebiskoppen, der tillige er sognepræst for Sydstrømø præstegæld, varetager de forretninger, som hidtil har henhørt under provsten for Færøerne. 2. Vicebiskoppen har det daglige tilsyn med præster og menighedsråd på Færøerne. Han træffer bestemmelse om præsternes ferie i de tilfælde, hvor kirkeministeriets afgørelse ikke er påkrævet, og om betjening af præsteembeder under præsters sygdom og ved tjenstledighed. 3. De om et ledigt præsteembede på Færøerne indkomne ansøgninger sendes af biskoppen over Københavns stift til vicebiskoppen, der drager omsorg for afholdelse af indstillingsmøde og eventuelt forudgående orienterende forhandling, jfr. lov om menighedsråd § 39. Vicebiskoppen afgiver til biskoppen over Københavns stift beretning om det ved indstillingsmødet passerede. 4. Vicebiskoppen kan efter bemyndigelse af biskoppen over Københavns stift ordinere præster, som er kaldet til embede på Færøerne. Sådan ordination kan vicebiskoppen med biskoppens tiltrædelse holde i Københavns domkirke. Kollats for de til embede på Færøerne udnævnte præster gives af biskoppen over Københavns stift, men medunderskrives af vicebiskoppen. 5. Vicebiskoppen kan foretage indvidelse og genindvidelse af kirker i samme omfang, som provsten hidtil har kunnet gøre det. De tilladelser, der i henhold til lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m. skal indhentes fra den stedlige biskop, gives for Færøernes vedkommende af vicebiskoppen. 6. De dispensationer, som i henhold til anordning af 22. april 1955 om konfirmation kan gives af vedkommende biskop, meddeles for Færøernes vedkommende af vicebiskoppen, der ligeledes træffer bestemmelse i spørgsmål angående dåb af store børn og voksne. 7. De afgørelser, som er henlagt til biskoppen i spørgsmål vedrørende ordentlige og overordentlige valg af menighedsråd, træffes for Færøernes vedkommende af vicebiskoppen, hvis afgørelse dog kan indankes for biskoppen over Københavns stift. Kirkeministeriet, den 31. maj 1963. Bodil Koch. /Aug. Roesen.