Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr. I medfør af § 10 i færdselsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 231 af 17. juni 1961 foretages følgende ændringer i bekendtgørelse nr. 198 af 24. juni 1955 om køretøjers indretning og udstyr: § 1 1. § 9 affattes således: »Motorvogn skal være forsynet med skærme eller lign., der beskytter vejfarende mod stænk m.v. fra hjulene under kørslen. Skærmene skal være fast monteret på køretøjets chassis eller karosseri; de kan dog være aftagelige, hvis køretøjets konstruktion eller anvendelse gør fast montering uhensigtsmæssig, men de må ikke være aftaget, når køretøjet kører på vej. I det omfang dele af køretøjet yder samme beskyttelse mod stænk m.v. som skærm i overensstemmelse med denne paragraf, kræves skærm ikke. Stk. 2. Skærmene skal dække hvert hjul i dækkets, eller når køretøjet har tvillinghjul, dækkenes fulde bredde over hjulet og skal være ført så langt frem foran hjulets centrum, at vinklen mellem en lodret linie gennem hjulets centrum og en linje fra skærmens forkant gennem hjulets centrum er mindst 60 grader, og så langt bagud og nedad, at afstanden fra vejbanen til skærmenes bagerste nederste kant ikke overstiger dækkets radius med tillæg af 10 cm. Skærmen skal have hvælvet eller uformet profil med en dybde vendende væk fra hjulet af mindst en femtedel af dækkets bredde, dog mindst 3 cm. Afstanden fra hjulets centrum til skærmkanten må ikke overstige halvanden gang dækkets radius. Stk. 3. Der skal desuden bag hvert hjul være anbragt en skærm af mindst samme bredde som dækket og ført så langt ned, at afstanden fra underkanten til vejkanten ikke overstige en fjerdedel af den vandrette afstand fra hjulets centrum til skærmen. Afstanden i vandret plan fra hjulets centrum til skærmens underkant må ikke overstige dækkets diameter. Skærmen skal slutte til skærm over hjul eller føres så højt op, at stænk m.v. ikke spredes bagud over skærmen. Sådan skærm kræves dog ikke, såfremt den i stk. 2 omhandlesde skærm opfylder de for skærm bag hjulet stillede krav. Skærm kræves ikke bag forhjulet, såfremt køretøjet iøvrigt i tilslutning til den i stk. 2 nævnte skærm og inden for en afstand fra hjulets centrum af to gange dækkets diameter yder afskærmning i hjulets bredde højst 35 cm over vejbanen. Stk. 4. Ved dobbeltakslede køretøjer kan afskærmningen bestå af en enkelt skærm, der foran det forreste og bag det bagerste hjul er i overensstemmelse med bestemmelserme foran, og som forløber vandret over de to hjul, såfremt skærmens yderside føres ned mellem hjulene, således at afstanden fra ethvert punkt af skærmkanten til nærmeste hjulcentrum ikke overstige halvanden gang dækkets radius, og indtil skærmkanterne mødes; dog kræves skærmen ikke ført længere ned end til en afstand fra vejbanen svarende til dækkets radius med tillæg af 10 cm. Såfremt den bagerste aksel kan løftes,således at bagerste hjul ikke hviler på vejbanen, skal skærmene ved forreste hjul dog opfylde bestemmelserne i stk. 1-3. Stk. 5. De i stk. 2-4 angivne mål m.v. gælder køretøjet i ubelæsset tilstand.« 2. § 17, stk. 1, 2. pkt., udgår og erstattes med følgende: »Dog kan en skærms bagerste underkant anbringes i en afstand, der, når køretøjet er ubelæsset, er 15 cm over vejbanen. På tohjulet motorcykel behøver endvidere ingen af motorcyklens bremser, at kunne blive stående i tilspændt stand, og på tohjulede motorcykel, hvis egenvægt i fabrikkens normale udførelse er under 120 kg, og som ikke medfører sidevogn, behøver lygterne ikke at kunner holdes tændt, når motoren er standset.« 3. Til § 17 føjes som nyt stykke: »Stk. 6. Der skal på tohjulet motorcykel være anbragt en afspærringshane på brændstofledningen umiddelbart ved brændstofbeholderen.« 4. Til § 20 føjes som nyt stykke: »Stk. 5. Traktor skal være forsynet med en let tilgængelig afspærringshane, der hurtigt kan afbryde brændstoftilførslen.« 5. § 28 affattes således: »For påhængsvogn og sættevogn finder bestemmelserne i §§ 13 og 15 om hængsler, ladbeslag og lign. samt om reklamefigurer og identitetsmærker tilsvarende anvendelse, hvorhos hjulbeklædningen skal opfylde kravet i afsnit VII. Stk. 2. Bestemmelserne i § 9 om skærme finder tilsvarende anvendelse på disse køretøjer. For toakslet påhængsvogn, som styres ved drejning af forakslen om dennes midtpunkt, kan den del af skærmen over forhjulet, som vil få større højde over vejbanen end dækkets øverste punkt, dog undlades, såfremt dele af køretøjets karosseri dækker hjulets overside i dækkets bredde, og der bag hjulet så nær dette som muligt i tilslutning til karosseriet anbringes en skærm, der kan være lodret, og hvis underkant ikke må være højere over vejbanen end tre fjerdedele af dækkets diameter. I dette tilfælde kan endvidere den forreste del af denne overskærm undlades.« 6. § 29, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. For sidevogne finder bestemmelserne i §§ 13 og 15 om hængsler, ladbeslag og lign. samt om reklamefigurer og identitetsmærker samt i § 17 om skærme tilsvarende anvendelse, ligsom hjulbeklædning skal opfylde kravene i afsnit VII.« 7. § 30, nr. 2, affattes således: 2. Mindst 20 pct. af vongtogets faktiske totalvægt skal falde på traktorens drivhjul.' 8. § 30, nr 3, affattes således: » 3. Mindst 50 pct. af vogntogets faktiske totalvægt skal falde på de bræmsende hjul; disse skal enten høre til traktoren eller traktoren og den nærmeste ved denne løbende påhængsvogn eller traktoren og begge påhængsvogne.« § 2 Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr 3-4, 7 og 8 træder i kraft den 1. april 1963. Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr 1, 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. oktober 1963. Justitsministeriet, den 20 marts 1963. Hans Hækkerup. /Robert Dam.