§ 1.§-link ↗
Ved bygge- og anlægsvirksomhed skal det som bilag til nærværende bekendtgørelse optagne »Regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og anlægsvirksomhed« følges.
§ 2.§-link ↗
Afgørelser, som arbejdstilsynet træffer i henhold til regulativet, kan inden for et tidsrum af 3 uger indankes for direktøren for arbejdstilsynet. Direktørens afgørelse kan inden for et tidsrum af 14 dage indankes for socialministeren.
Stk. 2. Direktøren for arbejdstilsynet kan, når det skønnes remeligt og forsvarligt, tillade afvigelser fra det som bilag til denne bekendtgørelse optagne regulativ.
§ 3.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse og det dertil knyttede regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og anlægsvirksomhed straffes i henhold til lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse § 71 med bøde, for så vidt forholdet ikke efter lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf.
§ 4.§-link ↗
Denne bekendtgørelse med undtagelse af de i bilagets punkt 19 omhandlede bestemmelser gælder for bygge- og anlægsarbejde, der påbegyndes efter den 1. juli 1960.
Stk. 2. Eksisterende flageskure skal dog først opfylde de i bilagets punkt 4 stillede krav den 1. juli 1965.
Stk. 3. Eksisterende skurvogne skal først opfylde de i bilagets punkt 4 nævnte krav den 1. juli 1968.
Stk. 4. Bestemmelsen i bilagets punkt 19 gælder først for bygge- og anlægsarbejde, der påbegyndes efter den 1. juli 1961.