Bekendtgørelse nr. 234 · 1959

Historisk

Bekendtgørelse angående forsikring af danske fiskefartøjer mod krigsfare

Bekendtgørelse angående forsikring af danske fiskefartøjer mod krigsfare

Dokumentdato: 29. jun. 1959Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den ved bekendtgørelse nr. 278 af 30. august 1939 oprettede afdeling indenfor »Krigsforsikringen for danske Skibe« til forsikring mod krigsfare af danske fiskefartøjer, der er hjemmehørende uden for Færøerne, ophører fra den 30. september 1959 at regne og indtil videre at overtage nye forsikringer, og løbende forsikringer træder samme dag kl. 24.00 ud af kraft.

§ 2.§-link ↗

Efter at afdelingens kreditorer er indkaldt med år og dags varsel, foretages der pr. 30. september 1959 en opgørelse af afdelingens regnskab.

§ 3.§-link ↗

Halvdelen af det ved denne regnskabsopgørelse konstaterede overskud tilfalder forsikringstagerne i forhold til de erlagte præmier og udbetales med påløbne renter efter udløbet af den i § 2 nævnte frist. I det omfang, statskassen i henhold til særlig lovhjemmel har dækket de forsikringstagerne pålagte præmier, anses staten i denne forbindelse som forsikringstager.

§ 4.§-link ↗

Med den anden halvdel af det ved regnskabsopgørelsen konstaterede overskud, der tilkommer afdelingens garanter i henhold til de af dem tegnede garantisummer, forholdes som i §§ 5 og 6 nedenfor angivet.

§ 5.§-link ↗

Den del af beløbet, der tilfalder andre garanter end staten og de gensidige forsikringsforeninger, der fortsætter som garanter, udbetales dem med påløbne renter efter udløbet af den i § 2 nævnte indkaldelsesfrist. De af dem udstedte garantiforskrivninger kvitteres og tilbageleveres, og garantibeløbet overtages af de forsikringsforeninger, der fortsætter som garanter.

§ 6.§-link ↗

Den del af overskuddet, som tilfalder staten og forsikringsforeningerne, udbetales ikke, men anses som indbetaling på de af dem afgivne garantiforskrivninger og afskrives på disse. De således indbetalte beløb forrentes i det omang, afdelingens regnskab tillader det, dog højst med en til Danmarks nationalbanks laveste udlånsrente til enhver tid svarende rente.

§ 7.§-link ↗

Handelsministeren bestemmer efter forhandling med finansministeren og fiskeriministeren, hvorvidt og hvornår afdelingen skal genoptage sin virksomhed. For afdelingens forpligtelser hæfter derefter en garantikapital på 2 mill. kr., jfr. §§ 5 og 6, hvorhos staten med et beløb af 4 mill. kr. har påtaget sig subsidiær garanti for afdelingens forpligtelser.

§ 8.§-link ↗

Om afdelingens virksomhed, når denne måtte blive genoptaget, gælder de i §§ 9-13 nedenfor indeholdte regler.

§ 9.§-link ↗

Enhver, der ejer fiskefartøj på 5 registertons brutto og derover, er med de undtagelser, der følger af loven, eller som af fiskeriafdelingens ledelse tilstås, forpligtet til at lade fartøjet forsikre i fiskeriafdelingen. Danske fiskefartøjer på under 5 registertons brutto kan ifølge særlig tilladelse fra ledelsen forsikres i fiskeriafdelingen.

§ 10.§-link ↗

Ledelsen af fiskeriafdelingen varetages af formanden, næstformanden og yderligere et medlem af bestyrelsen for »Krigsforsikringen for danske Skibe«, udpeget af handelsministeren efter samråd med finansministeren. Afdelingens ledelse tiltrædes af departementschefen i fiskeriministeriet samt af 2 repræsentanter, den ene for fiskerierhvervet og den anden for de gensidige søforskringssammenslutninger for danske fiskere, begge udpeget af fiskeriministeren efter indstilling fra de interesserede erhvervsorganisationer. Handelsministeren godkender fornødne særlige vedtægtsbestemmelser for fiskeriafdelingen; den nærmere arbejdsordning bestemmes af fiskeriafdelingens ledelse.

§ 11.§-link ↗

Inden 8 dage efter at handelsministeren har offentliggjort bekendtgørelse om, at afdelingen genoptager sin virksomhed, skal enhver ejer af forsikringspligtigt fiskefartøj til fiskeriafdelingen indgive anmeldelse om forsikringspligtige fartøjers optagelse i afdelingen. for fartøjer, der modtager fiskericertifikat, efter at afdelinen har genoptaget sin virksomhed, skal anmeldelse ske samtidig med certifikatets modtagelse. Ved anmeldelse af et fartøj til forsikring skal forsikringstageren angive, inden for hvilket område han ønsker at drive fiskeri, og så længe fartøjet ikke anvendes uden for dette område, er anmeldelse af de enkelte rejser ikke fornøden. Præmierne fastsættes i så tilfælde som tidspræmier under hensyntagen til forholdene inden for det område, hvori fartøjet skal anvendes. Skal fartøjet undtagelsesvis anvendes uden for det nævnte område, skal rejsen forud anmeldes og godkendes af fiskeriafdelinen, og særskilt præmie bliver eventuelt at fastsætte for sådan rejse.

§ 12.§-link ↗

For fiskeriafdelingen føres der et selvstændigt regnskab. Fiskeriafdelingen og den øvrige del af »Krigsforsikringen for danske skibe« hæfter ikke for hinandens forpligtelser og har ej heller krav på andel i hinandens eventuelle overskud.

§ 13.§-link ↗

Med de af foranstående paragraffer og forholdenes natur flydende afvigelser finder bestemmelserne i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod krigsfare anvendelse på fiskeriafdelingen. Skulle forholdene, uden at afdelingen har genoptaget sin virksomhed, jfr. § 7, udvikle sig således, at det ikke længer findes nødvendigt at opretholde afdelingen ud fra beredskabssynspunkter, kan handelsministeren efter samråd med finansministeren og fiskeriministeren bestemme, at afdelingen skal ophæves. Afdelingens beholdne formue fordeles i så fald mellem garanterne i forhold til deres gennemsnitlige garantihæftelse i tiden siden denne bekendtgørelses ikrafttræden.