Bekendtgørelse nr. 161 · 1959

Historisk

Bekendtgørelse om adgang for folkeskolens lærere til at opnå lønforskud og til at give forskrivninger på lønning, efterindtægt, ventepenge, pension og pensionsbidrag (* 1)

Bekendtgørelse om adgang for folkeskolens lærere til at opnå lønforskud og til at give forskrivninger på lønning, efterindtægt, ventepenge, pension og pensionsbidrag (* 1)

Dokumentdato: 25. maj 1959Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Fast ansatte lærere kan under særlige og påtrængende omstændigheder opnå et forskud på indtil 1/2 års løn, dog højst 6000 kr., uden sikkerhedsstillelse. Lønforskuddet beregnes af den pensionsgivende årlige lønning, herunder eventuelle pensionsgivende løntillæg, som læreren oppebærer på det tidspunkt, lønforskuddet ydes.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå lønforskud, at vedkommende lærer har været fast ansat i folkeskolens tjeneste i mindst 1 år. Fra denne regel kan undervisningsministeriet i ganske særlige tilfælde meddele undtagelse.

Stk. 3. Den lærer, der har fået et lønforskud, kan normalt ikke opnå nyt forskud førend 2 år efter, at det ældre er afbetalt. Fravigelse af den nævnte frist kræver undervisningsministeriets samtykke, der kun kan forventes under ganske særlige omstændigheder.

Stk. 4. Der vil ikke kunne ydes forskud på pension.

§ 2.§-link ↗

I rente betales ved udgangen af hvert års juni og december måned 2 pct. af det på vedkommende tidspunkt resterende beløb.

Stk. 2. Lønforskuddet afdrages i løbet af højst 6 år med lige store månedlige afdrag, der betales månedlig forud.

Stk. 3. Renter og afdrag kan i forbindelse med eventuelle forskrivninger, jfr. § 10, ikke overstige den i § 10 nævnte grænse på 1/8.

§ 3.§-link ↗

Lønforskud bevilges af det skoleråd, under hvilket den pågældende lærer hører, og afholdes af skolefonden.

Stk. 2. Ansøgning om lønforskud indsendes ad sædvanlig tjenstlig vej gennem skolens leder, de stedlige skolemyndigheder og - for landkommunernes vedkommende - skoledirektionen og må indeholde nøjagtig redegørelse for de særlige omstændigheder, der gør det nødvendigt at optage et lønforskud, og for det formål, hvortil forskuddet agtes anvendt.

§ 4.§-link ↗

Renter og afdrag indeholdes i lærerens lønning, og i den hans efterladte tilkommende efterindtægt.

Stk. 2. Efter undervisningsministeriets bestemmelse kan renter og afdrag også indeholdes i den ham eller hans efterlevende enke tillagte pension.

Stk. 3. Såfremt en lærer er afgået ved døden som følge af tilskadekomst under tjenestens udførelse, bortfalder dog ved udløbet af efterindtægtsperioden enkens pligt til at tilbagebetale resterende forskudsbeløb.

Stk. 4. Undervisningsministeriet kan endvidere, dersom forholdene i særlig grad taler derfor, helt eller delvis fritage enken for tilbagebetaling af restgælden.

§ 5.§-link ↗

Afskediges læreren uden pension, eller dør han uden at efterlade sig enke, der har ret til pension, er restgælden uanset de fastsatte afdragsvilkår forfaldet til betaling.

§ 6.§-link ↗

Indeholdelse af renter og afdrag foretages af den myndighed, der udbetaler lønningen, eventuelt pensionen.

Stk. 2. I købstadkommuner og landkommuner med købstadordnet skolevæsen, hvor lønningsudbetalingen sker ved kommunalbestyrelsens foranstaltning, tilgår der kommunalbestyrelsen fra skolerådet underretning om de lønforskud, der bevilges lærere ved kommunens skolevæsen, med angivelse af de beløb, der vil være at indeholde i lærernes lønning i renter og afdrag.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afregning med skolerådet indgår i den almindelige kvartårlige afregning med skolefonden eller sker på anden måde efter nærmere aftale med skolerådet.

§ 7.§-link ↗

Skolerådet drager omsorg for, at det af en særskilt fortegnelse eller af dets bogholderi fremgår, til hvem lønforskud er ydet, forskuddets størrelse og afdragstid samt for hvert enkelt tilfælde størrelsen af rente og afdrag og det til enhver tid resterende beløb.

Stk. 2. Forflyttes en lærer til en skole i en anden skolerådskreds, inden lønforskuddet er tilbagebetalt, overføres den resterende del af forskuddet til vedkommende skoleråd, der refunderer skolerådet, som har ydet forskuddet, det resterende beløb.

Stk. 3. Skolerådet, der har ydet forskuddet, tilstiller vedkommende skoleråd en udskrift af lærerens konto. Forskrivning på lønning m.v.

§ 8.§-link ↗

Fast ansatte lærere kan give forskrivninger på deres lønning efter de samme regler og inden for de samme grænser, som gælder for statstjenestemænd.

Stk. 2. Dette gælder også med hensyn til forskrivninger på efterindtægt, ventepenge og pension, herunder enkepension, samt de ved en lærers fratræden til udbetaling forfaldne pensionsbidrag, jfr. lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd § 50, stk. 3, 1. punktum.

§ 9.§-link ↗

Forskrivninger har alene retskraft, når de gives til lånefond eller pengeinstitutter, der er anerkendt som berettigede til at modtage dem.

Stk. 2. Følgende låneforeninger og pengeinstitutter er anerkendt som berettigede til at modtage forskrivninger på løn og pension m.v.

§ 10.§-link ↗

Forskrivninger på lønning og pension m.v. må i forbindelse med eventuelle renter og afdrag på lønningsforskud, jfr. § 2, ikke indeholde forpligtelse til afdrag af mere end 1/8 af de lønningsbeløb (ventepenge og pensionsbeløb), som ved lånets stiftelse udbetales til læreren. For så vidt angår pensionsbidrag, jfr. § 8, stk. 2, vil forskrivning kunne gives på højst 1/8 af beløbet.

§ 11.§-link ↗

Ved forskrivninger på lønning vil der være at iagttage følgende: a. Lånets maksimumsbeløb må ikke overstige 50 pct. af tjenestemandens årsløn. Ved årsløn forstås den pensionsgivende bruttoløn i henhold til §§ 32-35 i lærerlønningsloven af 7. juni 1958 og eventuelle pensionsgivende tillæg med reguleringer i overensstemmelse med reglerne i lov om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd §§ 87 og 88 samt stedtillæg. b. Lånets afdragstid må i almindelighed ikke overstige 10 år; kun når særlige forhold gør sig gældende, kan der til lærere ydes lån, hvis afdragstid strækker sig ud over 10 år, dog i intet tilfælde ud over 15 år; der må i så tilfælde foreligge enten en anbefaling fra den forhandlingsberettigede organisation eller godkendelse af vedkommende noterende myndighed. c. Den lærer, der imod lønforskrivning har opnået et lån efter reglerne under a. og b. med en afdragstid på over 5 år, kan herefter ikke imod lønforskrivning opnå andre lån end sådanne, der skal afvikles på højst 60 måneder. Denne bestemmelse gælder dog ikke, når der kun resterer 60 månedlige afdrag på et længere løbende lån.

§ 12.§-link ↗

Ved forskrivninger på ventepenge og pension til pengeinstitutter, der kun kan modtage forskrivninger efter undervisningsministeriets tilladelse i hvert enkelt tilfælde, skal andragende om tilladelse til at give forskrivning indeholde oplysning om:

§ 13.§-link ↗

Forskrivninger på lønning og pension m.v. noteres hos den myndighed, der forestår udbetalingen af lønningen eller pensionen m.v. - for lønningens vedkommende i købstæderne og landkommuner med købstadordnet skolevæsen kommunalbestyrelsen, i de øvrige kommuner skolerådet, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 30. juli 1946, og for pensionens vedkommende skolerådet. Forflyttes en lærer, der har afgivet forskrivning på lønning, til en skole under en anden udbetalende myndighed (kommunalbestyrelse eller skoleråd) end den, hos hvem forskrivningen er noteret, skal sidstnævnte myndighed drage omsorg for, at notering af forskrivningen sker hos den nye udbetalende myndighed (kommunalbestyrelse eller skoleråd).

Stk. 2. Den udbetalende myndighed er kun berettiget og forpligtet til at notere forskrivninger, der er udstedt til en låneforening eller et pengeinstitut, der er anerkendt i så henseende, jfr. § 9, og notering må kun finde sted, når de i §§ 11 og 12 angivne bestemmelser er overholdt, og derhos den i § 10 fastsatte grænse på 1/8 ikke er overskredet.

§ 14.§-link ↗

Bortset fra de i henhold til lærerlønningslovens § 24 og bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse afgivne forskrivninger kan endnu ikke udbetalt lønning, efterindtægt, ventepenge, pension eller pensionsbidrag ikke bortgives, sælges eller pantsættes.

Stk. 2. Den udbetalende myndighed er kun forpligtet og berettiget til at modtage og notere rene fuldmagter. Fremgår det af fuldmagtens indhold, eller oplyses det på anden måde, at den i virkeligheden dækker over transport eller pantsætningsforhold, må den afvises som ikke værende i overensstemmelse med reglerne i lærerlønningsloven af 7. juni 1958 § 24, stk. 3.

Stk. 3. Med hensyn til udlæg og arrest i de nævnte ydelser gælder reglerne i lov om rettens pleje §§ 513 og 614.

§ 15.§-link ↗

Begæring om notering af forskrivninger indsendes til den udbetalende myndighed og skal indeholde nøjagtig oplysning om,