Bekendtgørelse nr. 68 · 1957

Historisk

Bekendtgørelse om anvendelse af antibiotika m.m. i levnedsmidler.

Bekendtgørelse om anvendelse af antibiotika m.m. i levnedsmidler.

Dokumentdato: 25. mar. 1957Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det er forbudt ved tilvirkning og opbevaring af levneds- og nydelsesmidler at tilsætte eller anvende - herunder som hjælpestoffer under enhver form - antibiotika og antibiotikadestruerende stoffer. Ved anvendelse som hjælpestoffer forstås også imprægnering af eller tilsætning til emballage og lignende - herunder vand og is - som kommer i berøring med levneds- og nydelsesmidler. Det er ligeledes forbudt at indføre, forhandle, fordele, udlevere samt overdrage til andre levneds- og nydelsesmidler, ved hvis tilvirkning eller opbevaring de foran nævnte stoffer er blevet tilsat eller har været anvendt.

§ 2.§-link ↗

Såfremt det måtte vise sig, at det af erhvervsmæssige grunde er ønskeligt i konserveringsøjemed eller lignende at tilsætte antibiotika eller antibiotikadestruerende stoffer af nærmere angiven art og mængde til et eller flere bestemt angivne levnedsmidler, og dette efter sundhedsstyrelsens skøn ikke medfører sundhedsmæssige betænkeligheder, udsteder indenrigsministeriet efter forhandling med vedkommende ministerier en bekendtgørelse om undtagelse fra det i § 1 fastsatte forbud.

§ 3.§-link ↗

Bestemmelserne i lovgivningen om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler, jfr. herved landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 8. juli 1955 og nr. 22 af 27. januar 1956 om opblandede lægemidler, berøres ikke af bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 1 straffes i medfør af § 23 i levnedsmiddelloven.