Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om dyrlægers indkøb, distribuering og dispensering af lægemidler til dyr I medfør af § 45, stk. 3, i lov nr. 209 af 11. juni 1954 om apotekervæsenet fastsættes herved efter forhandling med indenrigsministeriet følgende. § 1 Stk. 1 Dyrlæger, der har ret til at praktisere her i landet, har under overholdelse af de i denne bekendtgørelse indeholdte bestemmelser og de af veterinærdirektoratet som tilsynsmyndighed givne særlige pålæg ret til at udlevere (distribuere) fra apotek modtagne, brugsfærdige lægemidler til brug for dyr, de har under behandling, jfr. § 2. Stk. 2 Dyrlæger, der har ret til at praktisere her i landet, kan udover den i stk. 1 omhandlede distribueringsret af veterinærdirektoratet opnå tilladelse til at tilberede, sammenblande, dele og afveje (dispensere) lægemidler til brug for dyr, de har under behandling, jfr. § 3. Stk. 3 Dyrlæger, der ikke har tilladelse til at dispensere lægemidler, jfr. stk. 2, og som ikke benytter distribueringsretten, er med hensyn til indkøb og opbevaring m.v. af de lægemidler, som de personlig anvender til dyr, underkastet de for distribuerende dyrlæger gældende bestemmelser, jfr. § 2, stk. 2 og 4. Dette gælder også dyrlæger, der kun lejlighedsvis praktiserer. Stk. 4 Dyrlæger skal indløbe samtlige lægemidler, rå- og hjælpestoffer samt desinfektionsmidler på danske apoteker, jfr. stk. 5. Herfra undtages dog sera, vacciner og andre bakteriologiske præparater, der leveres af statens veterinære serumlaboratorium, statens seruminstitut, statens veterinære institut for virusforskning og veterinærdirektoratet. Stk. 5 En dyrlæge må kun handle på apoteker, der er beliggende indenfor den landsdel, i hvilken han har bopæl. Landsdelene afgrænses på følgende måde: Området øst for Storebælt, Fyn med omliggende øer samt Jylland. Stk. 6 Distribuerende og dispenserende dyrlæger skal meddele veterinærdirektoratet, på hvilket apotek eller hvilke apoteker de agter at foretage deres indkøb af lægemidler, ligesom veterinærdirektoratet skal underrettes, forinden en dyrlæge skifter apotek. Distribuerende dyrlæger . § 2 Stk. 1 Dyrlæger, der ønsker at benytte distribueringsretten, jfr. § 1, stk. 1, skal anmelde dette skriftligt til veterinærdirektoratet. Stk. 2 Distribuerende dyrlæger skal opbevare lægemidler m.v. på betryggende måde i skab. Skabet skal være anbragt i et tørt, om fornødent opvarmet lokale. Til opbevaring af sådanne lægemidler, som i henhold til dispensatorium veterinarium skal opbevares i giftskab, samt stoffer og præparater af lignende farlighed, skal dyrlægen anvende et særligt aflåseligt skab (giftskab). Stk. 3 De fra apotek i afmålte, brugsfærdige portioner modtagne lægemidler skal såvel ved modtagelsen som ved udleveringen være forsynet med signatur med apotekets navn, lægemidlets navn eller sammensætning, dato for ekspedition samt eventuelt brugsanvisning og på iøjnefaldende måde være forsynet med påskriften: »Medicin til dyr«. Dyrlægen skal udlevere disse portioner i ganske samme stand med angivelse af dyrets art, dato for udleveringen og brugsanvisning, såfremt en sådan ikke er angivet. Stk. 4 Lægemidler, som den distribuerende dyrlæge personlig anvender til dyr, skal indkøbes på apotek i brugsfærdig stand. Dog er dyrlægen, når forholdene gør det påkrævet, berettiget til på stedet at fremstilles injektionsvædsker ved at opløse lægemidler, der er modtaget fra apotek i afvejede portioner. Stk. 5 Når en dyrlæge midlertidig eller for bestandig ophører med at benytte distribueringsretten, skal det meddeles skriftligt til veterinærdirektoratet. Dispenserende dyrlæger . § 3 Stk. 1 Dyrlæger, der ønsker tilladelse til at dispensere lægemidler, jfr. § 1, stk. 2, skal anmelde dette skriftligt til veterinærdirektoratet. Tilladelse til dispensering vil først blive givet, når dispenseringslokalet og dets inventar, rekvisitter m.m. er godkendt af veterinærdirektoratet. Stk. 2 Dyrlægerne skal ved tilberedning af lægemidler følge farmakopeens forskrifter. Stk. 3 Dyrlægerne skal forsyne de lægemidler, de udleverer, med etikette, på hvilken der skal være angivet dyrlægens navn og bopæl, dato for udleveringen, lægemidlets officinelle navn eller dets sammensætning, dyrets art samt brugsanvisning. Midler til dyrlægens personlige brug eller til personlig anvendelse ved behandling af dyr skal være signeret med midlets navn eller sammensætning - for injektionsvædskers vedkommende tillige med tydelig angivet styrke - samt dato for fremstillingen. Stk. 4 I giftskabet skal opbevares sådanne lægemidler, for hvilke påbud herom er givet i dispensatorium veterinarium, samt stoffer og præparater af lignede farlighed. Store beholdere med arsenikopløsning til kreaturvask kan dog opbevares i dispenseringslokalet i aflåst skab uden for giftskabet. Stk. 5 En dyrlæge, der midlertidig eller for bestandig ophører med at benytte tilladelsen til at dispensere lægemidler, skal meddele dette skriftligt til veterinærdirektoratet. Fælles bestemmelser . § 4 Stk. 1 Praktiserende dyrlæger er underkastet veterinærdirektoratets tilsyn med hensyn til indkøb, opbevaring, distribuering og dispensering af lægemidler. Direktoratet har til enhver til ret til at lade eftersyn foretage de steder, hvor lægemidler bestemt for dyr opbevares og (eller) tilberedes, samt til vederlagsfrit at udtage prøver af disse til undersøgelse. Dyrlægerne er ved ethvert eftersyn pligtige til uopfordret at forevise alle deres beholdninger af lægemidler og til iøvrigt at give alle fornødne oplysninger til kontrollen. Ved eftersynet forefundne mangler skal uopholdelig rettes. Stk. 2 Dyrlægerne skal drage omsorg for, at lægemidler under opbevaring, tilberedning og transport bevarer deres prøveholdighed. Stk. 3 Veterinærdirektoratet bestemmer, hvorledes der skal forholdes med kassable eller eventuelt ulovligt indkøbte lægemidler. Stk. 4. Dyrlægerne er forpligtet til at overholde den i henhold til kongelig resolution fastsatte takst, jfr. § 30, stk. 1 og 3, i lov nr 209 af 11. juni 1954 om apotekervæsenet, også for så vidt angår lægemidler, de personlig anvender til dyr. Stk. 5 Betalingen for udleverede og anvendte lægemidler må ikke indbefattes i betalingen for ydet dyrlægehjælp. På udstedte regninger skal beløbet for lægemidler opføres som en særlig post. Stk. 6 Dyrlæger, som forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden benytter deres dispenseringsret efter de hidtil gældende bestemmelser, skal inden 1. april 1956 meddele veterinærdirektoratet, om de fortsat ønsker at dispensere lægemidler. Veterinærdirektoratet fastsætter nærmere frist, dog ikke udover 1. januar 1958, indenfor hvilken lokaler m.v. skal være indrettet i overensstemmelse med de i bekendtgørelse af dags dato af regulativ for dyrlægers udlevering og opbevaring af lægemidler til dyr fastsatte krav. Stk. 7 Enhver dyrlæge, der indkøber euforiserende stoffer eller præparater, er pligtig til i en af veterinærdirektoratet autoriseret protokol, der mod betaling udleveres af veterinærdirektoratet, at føre fortegnelse over ethvert indkøb og enhver udlevering sat over personlig anvendelse til dyr af de euforiserende stoffer og præparater, der er kopieringspligtige i henhold til de til enhver tid i sundhedsstyrelsens cirkulære om rekvirering og udlevering af lægemidler fastsatte regler, for tiden sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. december 1952 § 5, jfr. sundhedsstyrelsens cirkulære af 11. maj 1954. Protokollen skal føres fra dag til dag såvel med hensyn til indkøb som med hensyn til udlevering og personlig anvendelse til, dyr. Foruden de udleverede eller benyttede stoffers art og mængde skal indikation for behandlingen samt dyrets art og dyreejerens navn og adresse indføres i protokollen. § 5 Stk. 1 Overtrædelse af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser straffes, for så vidt der ikke herved efter den øvrige lovgivning er forskyldt større straf, i henhold til § 85, stk. 2, i lov nr. 209 af 11. juni 1954 om apotekervæsenet med bøder, der tilfalder statskassen. Stk. 2 Ved grov eller gentagen overtrædelse af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser kan det veterinære sundhedsråd for en bestemt tid eller for bestandig fratage den pågældende dyrlæge distribuerings- eller dispenseringsretten, eventuelt begge rettigheder. Veterinærdirektoratet kan midlertidig forbyde den pågældende dyrlæge at udøve de nævnte rettigheder, indtil sagen afgøres af det veterinære sundhedsråd, hvis afgørelse er endelig. § 6 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1956. Landbrugsministeriet , den 1. november 1955. J. Smørum J.Jensen