Bekendtgørelse nr. 193 · 1955

Historisk

Bekendtgørelse om registrering af anmeldelser i henhold til monopolloven

Bekendtgørelse om registrering af anmeldelser i henhold til monopolloven

Dokumentdato: 18. jun. 1955Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Til monopoltilsynet skal anmeldes de enkeltvirksomheder og sammenslutninger (brancheforeninger og financielle sammenslutninger m.v.) trufne aftaler og vedtagelser, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder.

Stk. 2. Enkeltvirksomheder og sammenslutninger, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder skal anmeldes, når monopoltilsynet fremsætter krav herom. De af sådanne virksomheder eller sammenslutninger trufne konkurrenceregulerende bestemmelser skal ligeledes anmeldes efter krav fra monopoltilsynet.

Stk. 3. Forsåvidt angår private banker, sparekasser m.v. og forsikringsselskaber, sker anmeldelse til de pågældende tilsynsorganer, jfr. handelsministerens bekendtgørelser af 18. juni 1955 om monopollovens anvendelse på disse virksomheder.

§ 2§-link ↗

De i § 1, stk. 1, foreskrevne anmeldelser skal ske inden 8 dage efter, at den pågældende aftale eller vedtagelse er truffet. Ved fremsættelse af krav om anmeldelse i henhold til § 1, stk. 2, fastsætter monopoltilsynet en frist for anmeldelsen.

Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket i henhold til § 1, stk. 1 eller 2, herunder ændringer i anmeldte priser, avancer, rabatter og kvoter m.v., skal anmeldes inden 8 dage efter, at beslutning om den pågældende ændring er truffet.

Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan monopoltilsynet forlænge den i stk. 1, 1. punktum, og stk. 2 fastsatte frist.

Stk. 4. Aftaler og vedtagelser samt ændringer heri, jfr. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 2, har ikke gyldighed og kan ikke gøre krav på beskyttelse ved domstolene, medmindre anmeldelse er sket inden den foreskrevne frist.

§ 3§-link ↗

Den i §§ 1 og 2 fastsatte anmeldelsespligt påhviler i aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber og foreninger med vekslende medlemstal eller vekslende kapital): selskabets bestyrelse, i selskaber m.v., hvor der findes en direktion (forretningsfører), tillige denne, i enkeltmandsfirmaer, ansvarlige interessensskaber og kommanditselskaber: den eller de ansvarlige indehavere, i sammenslutninger: sammenslutningens bestyrelse, i sammenslutninger m.v., hvor der findes en direktion (forretningsfører), tillige denne; findes ingen bestyrelse, påhviler pligten hvert enkelt medlem af sammenslutningen, i udenlandske virksomheder og sammenslutninger: den eller de personer, der her i landet forestår virksomheden eller sammenslutningen, eller gennem hvem denne er repræsenteret her i landet.

§ 4§-link ↗

Ved anmeldelsen skal benyttes de af ministeriet for handel, industri og søfart godkendte skemaer, der udleveres på begæring fra monopoltilsynets kontor. Anmeldelse af ændringer i priser, avancer og rabatter sker uden anvendelse af skema. Monopoltilsynet kan iøvrigt under særlige omstændigheder tillade, at anmeldelse sker uden anvendelse af skema.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af samtlige de personer, hvem anmeldelsespligten påhviler. Under ganske særlige omstændigheder kan tilsynet tillade afvigelse fra denne regel. Anmeldelsen skal være ledsaget af to bekræftede genparter.

Stk. 3. Anmeldelse af aftaler, vedtagelser og bestemmelser skal være bilagt bekræftet afskrift eller gengivelse af disse. Iøvrigt vedlægges sådant materiale, som vedrører det anmeldte, herunder oplysninger af betydning for bedømmelse af det anmeldte i forhold til monopolloven, f.eks. a. cirkulærer, meddelelser, protokollater m.v. udsendt i henhold til aftalen, vedtagelsen eller bestemmelsen, b. fortegnelser over fastsatte priser, rabatter, kvoter, kalkulationsregler og lign., c. bekræftet genpart af reversbestemmelser, forhandlerkontrakter, slutsedler, salgs- og leveringsbetingelser, tilbudsblanketter og lign.

§ 5§-link ↗

Kan anmeldelse på grund af særlige forhold ikke ske rettidigt i den i § 4 foreskrevne form, kan monopoltilsynet på grundlag af en rettidig foreløbig anmeldelse give udsættelse med indgivelse af den endelige anmeldelse indtil et nærmere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Foreløbig anmeldelse i henhold til stk. 1 af aftaler, vedtagelser og ændringer heri skal indeholde enten en genpart heraf eller oplysninger om aftalens, vedtagelsens eller ændringens væsentligste indhold.

§ 6§-link ↗

Anmeldelserne skal journaliseres ved deres modtagelse og forsynes med påtegning om dato for modtagelsen.

Stk. 2. Hvis en anmeldelse ikke opfylder de givne forskrifter, skal den tilbagesendes med bemærkning om de forefundne mangler og med angivelse af en frist, inden hvilken manglerne skal være afhjulpet.

§ 7§-link ↗

Findes anmeldelsen i behøring stand, indføres et uddrag af anmeldelsen i et dertIl indrettet register.

Stk. 2. Aftaler, vedtagelser og bestemmelser skal i uddraget gengives i hovedtræk og indeholde oplysning om a. hvilke enkeltvirksomheder eller sammenslutninger, der deltager i den pågældende aftale eller vedtagelse, eller hvilken enkeltvirksomhed, der har truffet den pågældende bestemmelse, b. hvilken dato aftalen, vedtagelsen eller bestemmelsen er truffet, c. hvilken vareart, ydelse eller branche aftalen, vedtagelsen eller bestemmelsen omfatter, d. for hvilket geografisk område og hvilket tidsrum aftalen, vedtagelsen eller bestemmelsen er gældende, e. hvilke regler, der gælder for tiltrædelse og udtrædelse af aftalen eller vedtagelsen, f. hvorvidt der er oprettet en fællesmyndighed, g. fastsatte forskrifter om prisansættelser, avancer, rabatsatser, kvotering m.v., h. vedtagne regler for tvistigheders afgørelse og sanktioner mod overtrædelser. Konkrete oplysninger om de fastsatte priser, avancer og rabatter medtages i almindelighed ikke i uddraget, hvorimod størrelsen af fastsatte kvoter anføres, medmindre særlige forhold taler herimod.

Stk. 3. Forsåvidt angår anmeldelse af enkeltvirksomheder og sammenslutninger, skal uddraget foruden vedkommende virksomheds eller sammenslutnings navn og hjemsted indeholde oplysning om, for hvilke varer eller ydelser virksomheden eller sammenslutningen udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse af den i § 1, stk. 2, angivne karakter. Forsåvidt angår anmeldelse af sammenslutninger, skal uddraget tillige indeholde oplysning om navn og hjemsted for de enkelte medlemmer eller deltagere samt angivelse af vedkommende sammenslutnings organisationsform og virksomhed, og forsåvidt angår foreninger og lign., stiftelsesdato og regler for optagelse og udtrædelse.

Stk. 4. Monopoltilsynet kan, når praktiske hensyn taler derfor, undlade i uddraget at medtage oplysning om navn og hjemsted for deltagerne i en aftale eller vedtagelse og for en sammenslutnings medlemmer. I så fald skal uddraget indeholde en henvisning til, at en fortegnelse over deltagerne eller medlemmerne er henlagt i sagsmappen.

Stk. 5. Såfremt en anmeldelse af aftaler og vedtagelser eller ændringer heri, jfr. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2, ikke er indgivet rettidigt, skal uddraget påføres oplysning herom, jfr. herved § 2, stk. 4.

Stk. 6. I tilfælde, hvor særskilt indgivne anmeldelser vedrører indbyrdes sammenhængende forhold, kan der foretages fælles registrering.

Stk. 7. Om ændringer i priser, avancer og rabatter finder registrering kun sted, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 8. Samtidig med, at registrering finer sted, henlægges en genpart af anmeldelsen med tilhørende bilag samt en genpart af det i registeret indførte uddrag i en særlig sagsmappe. I sagsmappen henlægges endvidere anmeldelser om ændringer i priser, avancer og rabatter.

§ 8§-link ↗

Registeret føres som løsbladeregister med ryg. De i registeret optagne anmeldelser forsynes med fortløbende registreringsnumre.

Stk. 2. Registeret og de dertil hørende sagsmapper skal opbevares på forsvarlig måde.

Stk. 3. Anmeldelse om ændring i forhold, hvorom anmeldelse tidligere er sket, eller om tillæg til en tidligere foretagen anmeldelse registreres under den tidligere anmeldelses registreringsnummer og indføres i registeret i tilslutning til hovedanmeldelsen, ligesom en genpart af anmeldelsen med bilag henlægges i den pågældende sagsmappe.

Stk. 4. Ved anmeldelse om ophør af en registreret enkeltvirksomhed eller sammenslutning og ved anmeldelse om ophævelse af registrerede aftaler, vedtagelser eller bestemmelser indføres en bemærkning herom i registreret under vedkommende registreringsnummer, og de dette vedrørende blade udtages af registeret og samles efter nummerorden i særlige bind. Anmeldelsen med bilag henlægges i den pågældende sagsmappe.

§ 9§-link ↗

Registeret og sagsmapperne er offentlig tilgængelige.

Stk. 2. Ministeren for handel, industri og søfart kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at registreringen helt eller delvis skal være hemmelig. Registerblade, der indeholder hemmelig registrering, opbevares særskilt sammen med de dertil hørende sagsmapper.

Stk. 3. Af det offentlige tilgængelige register kan der meddeles udskrift, ligesom der kan meddeles afskrift af de tilhørende sagsmappers akter. For udskrift af register og afskrift af sagsmappers akter betales 2 kr. for hver påbegyndt side, dog mindst 5 kr.

§ 10§-link ↗

Det i registeret indførte uddrag skal uopholdelig tilstilles Statstidende til bekendtgørelse. I tilfælde af hemmelig registrering gives i Statstidende meddelelse om, at registrering har fundet sted, med tilføjelse om, at registreringen er hemmelig.

Stk. 2. Umiddelbart efter registreringen tilbagesendes den ene af de indsendte genparter af anmeldelsen til anmelderne, forsynet med påtegning om den stedfundne registerering og med angivelse af registreringsnummer og -dato samt, forsåvidt anmeldelsen ikke er rettidigt indgivet med angivelse af, at bemærkning herom er optaget i registeret. Genpart af det i registeret indførte uddrag skal vedlægges, og det skal oplyses, hvilke akter der er henlagt i sagsmappen. Endvidere skal anmelderens opmærksomhed henledes på, at registereringen ikke indebærer nogen godkendelse af det anmeldte.

§ 11§-link ↗

Såfremt et af monopoltilsynet i medfør af monopollovens § 12 givet pålæg ændrer eller ophæver en registreret aftale, vedtagelse eller bestemmelse, skal der ske tilførsel til registeret herom, ligesom en genpart af den pågældende skrivelse eller et ekstraktuddrag af denne henlægges i sagsmappen. Tilførselen til registeret tilstilles uopholdelig Statstidende til bekendtgørelse.

Stk. 2. Forsåvidt et af monopoltilsynet givet pålæg måtte blive ophævet eller ændret, skal der herom optages bemærkning i registeret, ligesom en genpart af afgørelsen eller et ekstraktuddrag af denne henlægges i sagsmappen. Tilførselen til registeret tilstilles uopholdelig Statstidende til bekendtgørelse.

§ 12§-link ↗

Der udgives ved foranstaltning af ministeriet for handel, industri og søfart en registreringstidende, indeholdende de i Statstidende indrykkede bekendtgørelser om registrerede anmeldelser.

Stk. 2. For hvert kalenderår affattes en fortegnelse over registrerede enkeltvirksomheder, sammenslutninger, aftaler, vedtagelser og bestemmelser. Endvidere udarbejdes en navnefortegnelse over enkeltvirksomheder og sammenslutninger, der er nævnt i registeret, samt en branchefortegnelse og en varefortegnelse. Fortegnelserne skal foruden registreringsnumrene angive de steder i registreringstidenden, hvor det anmeldte forhold findes omhandlet.

§ 13§-link ↗

Anmeldelser, der er sket til priskontrolrådet, samt priskontrolrådets register overføres til monopoltilsynet.

§ 14§-link ↗

Med hensyn til undladelse af at fortage anmeldelser som foreskrevet i denne bekendtgørelse finder bestemmelserne i monopollovens §§ 20 og 22 anvendelse.

§ 15§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter ikke løn- og arbejdsforhold og heller ikke prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige.

§ 16§-link ↗

Denne bekendtgørelse, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1955.

Stk. 2. For Grønlands vedkommende gælder bekendtgørelsen med de ændringer, der måtte blive fastsat ved kongelig anordning i henhold til monopollovens § 26, stk. 2. Ministeriet for handel, industri og søfart, den 18. juni 1955. Lis Groes. /P. Villadsen.